James Bond-premiere er blevet aflyst
James Bond-fans har set frem til meget snart at kunne opleve den nye film, "No Time to Die", der skulle have haft premiere 2. april.
Nu er filmens premieredato blevet rykket intet mindre end syv måneder frem, hvilket betyder, at filmen nu først vil få premiere i november måned.
- MGM, Universal og Bond-producenterne Michael G Wilson og Barbara Broccoli annponcerede i dag - efter grundige overvejelser angående det globale filmmarked - at udgivelsen af "No Time to Die" vil blive udsat indtil november 2020, siger filmstudiet Universal i en official pressemeddelelse. Det skriver Deadline.
- Filmen vil blive udgivet i England d. 12. november 2020, datoer på verdenspremieren vil komme senere samt en amerikansk premiere d. 25. november 2020.
Studiet understreger, at udskydelsen af filmen udelukkende skyldes økonomiske overvejelser, og at det altså ikke har noget med den hærgende coronavirus at gøre.
Flere biografer i både Kina, Korea, Japan, Italien og Frankrig er blevet lukket grundet coronavirus.
Tirsdag skrev flere amerikanske medier, at Bond-fans i et åbent brev har bedt om at få udskudt premieren, og at virksomhederne bag filmen "burde prioritere offentlig sundhed over marketing og udgivelsesdatoer".