Hollywood11. november 2024

James Norton taler ud om bruddet fra Imogen Poots: Derfor vil han ikke have børn nu

Den britiske film- og tv-skuespiller James Norton sætter ord på bruddet fra sin eksforlovede Imogen Poots, hvor han fortæller, at det ikke var hans beslutning at ende forholdet
James Norton fortæller nu om bruddet fra Imogen Poots.
James Norton fortæller nu om bruddet fra Imogen Poots.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: James Norton bryder med Imogen Poots: Brylluppet aflyst

Fremtiden skulle have stået på bryllup og børn, men det gik bestemt ikke efter planen for den 39-årige James Norton og den 35-årige Imogen Poots.

I februar kom det nemlig frem, at kendisparret havde trukket stikket på deres fælles fremtidsplaner og i stedet valgt at gå fra hinanden.

I et interview med The Sunday Times afslører "Little Women"-skuespilleren, at det var hans forlovede, der valgte at sige stop.

Og selvom skuespilleren nu er single igen, så er det bestemt ikke en dårlig ting. Han mener nemlig, at det er betydelige fordele ved at være mand, fordi der ikke er det samme pres for at skulle "skynde sig" at få børn.

Imogen Poots og James Norton gik fra hinanden i december sidste år. Først i februar kom det dog frem, at det var slut.
Imogen Poots og James Norton gik fra hinanden i december sidste år. Først i februar kom det dog frem, at det var slut.
 Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg elsker at være sammen med børn - de fleste af mine venner har børn, så jeg er ikke helt på linje med mine jævnaldrende. Men de sidste par år har været de travleste i mit liv, så det ville ikke være fair at få et barn midt i det, siger han og fortsætter:

- Derudover er der den medfødte fordel ved at være mand, at der er mindre hastværk. Jeg er heldig, at jeg kan få børn senere, så lige nu er jeg faktisk glad for mit liv. Jeg føler mig virkelig begejstret over de valg, jeg har truffet.

Hun var ikke klar

Tidligere har der floreret rygter om, at forholdet gik i stykker på grund af for meget arbejde og for lidt kvalitetstid, og det hænger jo ganske godt sammen med det, at der har været travlt på arbejdsfronten ifølge James Norton.

James Norton lægger ikke skjul på, at han er enormt glad for børn og glæder sig til at få en familie - også selvom det ikke bliver lige nu.
James Norton lægger ikke skjul på, at han er enormt glad for børn og glæder sig til at få en familie - også selvom det ikke bliver lige nu.
 Foto: Joel C Ryan/AP/Ritzau Scanpix

- At blive ældre er en kamp, hvis man går i panik over de valg, man har truffet, men jeg bærer ikke rundt på nogen fortrydelser. Og, du ved, nogle af de valg på det seneste var ikke mine egne, men jeg føler mig ikke bitter. Måske får jeg en familie og et forhold næste år.

Skuespilleren har da heller aldrig lagt skjul på, at han faktisk enormt gerne vil have en familie, og det er tilsyneladende hans eksforlovede, der ikke har været klar til at lege kernefamilie.

- Den rastløshed, der er en del af ens natur, er meget vanedannende. Og jeg går ud fra, at jeg nu burde slå mig ned og starte en gård eller noget i den stil. Men jeg er ikke klar til det endnu. Jeg vil fortsætte med at udforske verden, lød det fra Imogen Poots til The Evening Standard i 2020.

Der har længe floreret rygter om, at James Norton er tæt på at have sikret sig rollen som den næste James Bond, og skulle det ske, så burde det ikke være svært for "Joy"-stjernen at finde kærligheden på ny.

Sponsoreret indhold