Hollywood11. februar 2017

Jamie Dornan skyld i babyboom

Kvinder verden over blev vilde i varmen, da den nordirske skuespiller legemliggjorde den sexfikserede S/M-fetichist Christian Grey.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/00dd0.jpg
 (Foto: All Over)

Horder af kvinder stod i kø ved billetlugerne, da ”Fifty Shades of Grey” havde premiere i 2015.

Og efter to timer i mørket med Jamie Dornan som milliardæren og S/M-fetichisten Christian Grey kom der gang i lagnerne hjemme hos husmødrene.

I hvert fald, hvis man skal tro Ellen DeGeneres, der ydermere spekulerede over, om ”Fifty Shades of Grey” var skyld i et decideret babyboom.

Jamie Dornan var dog ikke afvisende over for talkshowværtens teori, da han gæstede ”The Ellen DeGeneres Show” forleden.

For efter premieren på den første af de tre ”Fifty shades”-film, mødte Jamie en kvinde, der mere eller mindre bekræftede, at man kan få børn af at se sexfyldte film.

– Jeg havde en virkelig rørende oplevelse med en kvinde, der stoppede mig, fortalte Jamie Dornan i talkshowet.

– Hun fortalte, at hun havde haft problemer med at blive gravid, og efter at ”Fifty Shades” udkom, faldt det hele ligesom på plads, og de fik et barn, sagde den 34-årige skuespiller.

”Fifty Shades” har ingen fingre med i undfangelsen af Jamies to piger Dulcie på tre og Phoebe på et år.

Ifølge Jamie Dornan har fru Amelia nemlig ikke set sin mand forføre Dakota Johnson og har efter sigende heller ikke i sinde at se det.

– Hun har ikke set filmen. Hvorfor skulle hun det? Hun ville aldrig udsætte sig selv for den slags, har han udtalt i et interview med Marie Claire UK.

Læs hele historien om "Fifty Shades of Grey"-aktuelle Jamie Dornan i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Mandegalleri: Jamie Dornan

Sponsoreret indhold