Hollywood1. april 2014

Jeg kæmper for at passe ind på uni

Studielivet er ikke helt let for Harry Potter-stjernen Emma Watson
Emma Watsons første skoledag på universitetet var ikke sjov
Emma Watsons første skoledag på universitetet var ikke sjov
 Foto: All Over



Det er svært at bebrejde en flok universitetsstuderende, at de knytter sylten, når Hermione Granger fra Harry Potter-universet sætter sig i kantinen med en sandwich og en juicebrik.

Ikke desto mindre er det den virkelighed, den britiske skuespiller Emma Watson må finde sig i at leve i. Det fortæller hun til magasinet Sunday Times Style ifølge Contactmusic.com.

- På den første dag (som studerende på det amerikanske Brown University, red.) gik jeg ind i kantinen, og alle andre blev fuldstændigt stille og vendte sig for at kigge på mig. Jeg blev nødt til at sige til mig selv: "Det er OK, du kan klare det her". Man bliver bare nødt til at tage en dyb indånding og samle mod til sig, forklarer Watson.

LÆS OGSÅ: Emma Watson er blevet single

Men det er ikke kun på universitetet, at hendes stjernestatus kan være en udfordring i forholdet til andre mennesker.

- Jeg har øjeblikke, hvor jeg går ind på en bar, og det er nærmest et krav, at jeg fortæller en joke for at få folk til at slappe af og indse, at jeg bare er en pige, siger den 23-årige stjerne.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/903b6f60e1494233a097b2a1b0194356.jpg


Når hun går til forelæsning på Brown, ligner Emma Watson ellers en helt almindelig studerende (Foto: All Over)

LÆS OGSÅ: Emma Watson tjente styrtende på "Harry Potter"

Den konstante opmærksomhed fra fotografer har da heller ikke gjort hendes socialisering nemmere.

- Det er sjældent nemt at nedbryde barrierer og blive en del af fællesskabet, når der er mænd med kameraer fra den britiske presse i mine hæle konstant, siger hun.

Watson begyndte på Brown University i 2009 umiddelbart efter den sidste Harry Potter-film. Siden har hun læst et år i Oxford, men er nu tilbage i de forenede stater.

LÆS OGSÅ: Se Emma Watsons pinlige trussekiks


Emma Watson kan ses i filmen "Noah", der har dansk biografpremiere 3. april.

Sponsoreret indhold