Hollywood18. december 2008

Jenna Jameson: Klog af skade

Den højgravide pornodronning vil ikke have, hendes egen datter laver voksenfilm
Pornostjernen Jenna Jameson, der venter tvillinger, vil ikke have, at hendes egen datter laver erotiske film
Pornostjernen Jenna Jameson, der venter tvillinger, vil ikke have, at hendes egen datter laver erotiske film
 Foto: All Over

Jenna Jameson har tidligere sagt, at det var hendes ambition i livet at blive verdens største pornostjerne.

Men nu, hvor den 34-årige amerikaner er gravid i 5. måned med tvillinger, afslører hun, at hun ville blive ked af det, hvis hendes egen datter gjorde karriere i pornobranchen.

- Jeg vil ikke have, at min lille pige skal bekymre sig om, hvorvidt folks hvisken handler om hende eller ej, siger Jenna til bladet Esquiere.

Jenna Jameson har selv lagt pornokarrieren på hylden. Sidste år fik hun fjernet sine brystimplantater, så hun gik fra en størrelse D til en C. I januar meddelte hun, at hun ikke vil lægge krop til flere erotiske film.

Hun fortsætter dog sin tilknytning til multimedie-firmaet ClubJenna, der producerer og formidler porno for cirka 155 millioner kroner årligt. Så hvis datteren vælger en pornokarriere, bliver det ikke for at forsørge sin gamle mor.

Sponsoreret indhold