Hollywood10. august 2014

Jennifer Aniston: Min forlovede forbyder botox

’Venner’-stjernen forbliver helt naturlig
Jennifer Aniston lægger ingen penge hos Hollywoods botox-klinikker
Jennifer Aniston lægger ingen penge hos Hollywoods botox-klinikker
 Foto: AOP



Det er ingen hemmelighed, at botox og plastikoperationer er i høj kurs blandt aldrende Hollywood-stjerner.

LÆS OGSÅ: Jennifer Aniston: Sådan holder jeg mig smuk

LÆS OGSÅ: Derfor har Aniston ar i ansigtet

LÆS OGSÅ: Wow: Så meget tjener Hollywood-stjernerne

Men for 'Venner'-skuespilleren Jennifer Aniston kommer det aldrig på tale, at hun skal bruge unaturlige midler for at se yngre ud. Det forbyder Justin Theroux, som hun er forlovet med, nemlig.

- Han vil blæse min hjerne ud med en pistol, hvis jeg putter noget som helst ind i mit ansigt på nogen måde, siger skuespillerinden til Yahoo! Beauty.

Dog kommer det nok aldrig så langt, at Theroux peger en pistol mod Anistons pande. Hun er nemlig heller ikke selv en stor tilhænger af den falske skønhed, som plastikoperationer og botox giver.

- Når jeg ser kvinder, som forsøger at blive yngre, end de er, knuser det mit hjerte. Jeg synes, at det får dem til at se meget ældre ud, og det eneste, jeg ser, er usikre personer, som ikke vil lade dem selv blive ældre, siger Aniston.

Selv om hun efter sigende afskyr plastiske operationer, skulle man dog næsten tro, at hun selv havde været under kniven. Aniston er nemlig 45 år gammel, men rynkerne lader indtil videre vente på sig hos den populære skuespillerinde.

Sponsoreret indhold