Hollywood28. september 2014

J.Lo påkørt af spritbilist

Ubehagelig oplevelse for sangerinden
https://imgix.seoghoer.dk/media/a2d1d3c9dc3f4b9f852b5bc215e8b523.jpg
 Foto: AOP

Et møde med en ikke helt ædru bilist i et trafikkryds kan pludselig minde en om, hvor sårbart livet i virkeligheden er.

Det gælder ikke mindst, når man hedder Jennifer Lopez og er en verdenskendt sangerinde.

Det skriver den numsevrikkende latino, der går under kælenavnet J. Lo, selv på det sociale medie Instagram.

- Vi holdt for rødt lys klar til at svinge til højre, da et beruset fjols kom op bagfra og kørte direkte ind i min nye karet. Gudskelov alle er ok!, skriver Jennifer Lopez.

Med sine hashtags understreger sangerinden, hvor taknemmelig hun er over, at hun slap med forskrækkelsen, og hvordan hun bandede voldsomt af den skyldige trafikant, som hun altså mener, var påvirket af alkohol, mens han kørte bil.

Knap 140.000 følgere har "liket" J. Lo's opslag, og af de over 1.500 kommentarer fremgår det, at også sangerindens fans er utrolig lettede og taknemmelig over at kunne beholde deres idol lidt endnu.

Den latinamerikanske hitmager er ikke den eneste berømthed, der for nylig har gjort brug af de sociale medier for at få luft efter en dårlig oplevelse i trafikken.

Det skandaleombruste teenageidol Justin Bieber brugte i august Twitter til at rase ud, efter at en paparazzofotograf, ifølge Bieber, havde jagtet ham igennem Hollywood i bil for at få et billede af den berømte sanger.

Justin Bieber slap helskindet fra episoden, som han imidlertid mener, nemt kunne være endt lige så grelt, som det gjorde for prinsesse Diana i 1997, da hun omkom ved et trafikuheld i Paris.

Sponsoreret indhold