John Mayer: Jessica er min kokain
Den amerikanske sanger John Mayer lægger de celebre kvinder ned på stribe. Listen indeholder navne som Jessica Simpson, Cameron Diaz og Jennifer Aniston. Og han går ikke af vejen for at udlevere sine smukke eks-kærester.
32-årig John Mayer har tidligere i detaljer fortalt om, hvorfor han valgte at vrage Jennifer Aniston, og nu fortæller han åbenhjertigt om sit forhold til Jessica Simpson.
- Hun er bare narkotika for mig. Og narkotika er som bekendt ikke godt, hvis man tager for meget af det, siger han i et nyt stort interview i Playboy.
- Hun er min kokain. Stærkt vanedannende.
Selvom det er 2 år siden, Mayer brød med popstjernen, så fortæller han, at han stadig ikke kan få hende ud af hovedet, og det er først og fremmest oplevelserne på lagnerne, der står friskt i hans erindring.
- Sexuelt var det sprødt. Andet kan jeg ikke påstå. Det var som napalm, sexuel napalm, afslører han.