John Mayer: Vil giftes med Aniston
Den 30-årige kvindebedåre er begyndt at snakke om at få papir på det forholdsvis nye forhold med den ni år ældre skuespiller Jennifer Aniston.
- Hun er den eneste ene - det er den pige jeg vil giftes med, skulle John Mayer ifølge National Enquirer have sagt til folk i sin omgangskreds.
- Han har fået nok af engangsknald og meningsløse forhold. John tror på at Jennifer er hans perfekte match, fortæller en kilde tæt på "Waiting on the world to change"-sangeren.
John Mayer har tidligere datet bl.a. Jessica Simpson, Jennifer Love Hewitt og Heidi Klum, men fortæller sine venner, at 39-årige Jennifer har den helt "rigtige kombination af at være sexet, klog og humoristisk".
Hvis man skal tro det amerikanske ugeblad Globe, går Jennifer Aniston også rundt med ægteskabstanker.
"Venner"-skønheden har nemlig sværget overfor sine venner, at hun på sin 40 års fødselsdag - den 11. februar 2009 - vil være gift med John Mayer og være gravid med parrets første barn.