Johnny Depp: Kvinden der trak ham til alteret
"Pirates of the Caribbean"-stjernen Johnny Depp (45) har en lang række af kendte skønheder på listen over sine erobringer.
Men hverken Sherilyn Fenn, Winona Ryder, Kate Moss eller hans nuværende kæreste Vanessa Paradis har formået, at få den mediesky skuespiller til at indtræde i den hellige ægtestand.
Der er kun én kvinde, der har opnået det umulige… den 51-årige Lori Depp.
Johnny mødte Lori Anne Allison i begyndelsen af 80'erne, da han spillede i et relativt ukendt band og levede af at sælge kuglepenne.
Lori var sminkør og søster til et af bandmedlemmerne, og juleaften i 1983 giftede de sig. Johnny var da blot 20 år og hans kone seks år ældre.
Men selv om ægteskabet sluttede allerede i 1985, har Johnny meget at takke sin ekskone for. Det var nemlig hende som præsenterede ham for skuespilleren Nicholas Cage, der opfordrede Depp til at hoppe ud i en filmkarriere.
Til trods for en række højprofilerede forlovelser og flere kendis-kærester siden skilsmissen for 23 år siden, har den flotte filmstjerne aldrig giftet sig igen.
Det ser dog ud til, at charmetrolden har slået sig til ro med den franske skuespiller og sanger Vanessa Paradis.
Parret har været sammen i ti år og har børnene Lily-Rose, 9, og Jack, 6.
- Man kan ikke planlægge den dybe kærlighed, som resulterer i børn. At blive far var ikke nogen bevidst handling. Det var en del af en fantastisk rejse, jeg var på. Det var skæbnen, har Johnny Depp drømmende udtalt.