Johnny Depp tager ordet: Nægter vold
Det hele krakelerede i maj 2015. Johnny Depp, 55, og Amber Heard, 32, havde været gift i 15 måneder, men hun søgte om skilsmisse og anklagede ham for vold.
”Pirates of the Caribbean”-stjernen er aldrig blevet dømt for noget – og det var svært for de fleste at finde hoved og hale i anklagerne. Politiet så f.eks. ikke noget, da de blev kaldt ud, men dage efter viste Amber blå mærker frem. Parret blev officielt skilt i 2017.
Depp har ikke tidligere talt om sagen, men i et nyt interview med GQ lukker han nu op for posen, og han afviser, at han skulle have været voldelig.
Johnny Depp sagsøgt efter vold med knytnæveslag
Artiklen fortsætter under billedet ...
Amber Heard anklagede skuespilleren for vold. Sagen er mudret, og han er ikke blevet dømt for noget. (Foto: MEGA)
– Det, der gjorde mest ondt, var at blive præsenteret som noget, der er så langt, som det overhovedet kan være, fra det, som du rent faktisk er. At skade en, du elsker? Nej, det var ikke, og det kunne ikke engang lyde som mig. Så man holder bare mund. Jeg vidste, at det ville komme til at ”sidde fast” og blive mere underligt, siger han til magasinet og fortsætter.
– Jeg vil ikke ind i en pissekonkurrence med nogen om det. Spyt det, du vil, ud, og så skal mine advokater nok tage sig af resten. Jeg gik aldrig ud og talte om det lort.
Johnny Depps søn har "alvorlige helbredsproblemer"
Johnny Depp slås om 190 mio. med sin tidligere advokat
Depp bekymret for børnene
Det har ikke været nemt for Johnny Depp selv at skulle lægge øre til de voldsomme anklager, som han ikke har kunnet genkende. Men han har haft endnu sværere ved, at hans børn Jack og Lily, som han har med Vanessa Paradis, skulle udsættes for historier om voldsanklagerne.
– Jeg er sikker på, at det ikke var nemt for min 14-årige søn at komme i skole. Med folk, der sagde: ”Hey, se lige det her magasin. Hvaeh ... går din far og tæsker piger eller hvad?”. Hvorfor skulle han igennem det, og hvorfor skulle min datter? lyder det fra Depp, som insisterer på, at sandheden om det hele nok skal komme frem.