Johnny Depp vælter Danmark til sommer
Normalt er vi vant til at se Johnny Depp i rollen som den kække pirat Jack Sparrow i "Pirates of the Caribbean", men den 52-årige Oscar-nominerede skuespiller kan andet med hænderne end blot at fægte med sværd og pille korsettet af kvinderne.
Filmstjernen spiller nemlig også guitar, og sammen med rockikonet Alice Cooper og Aerosmith-musikeren Joe Perry har trioen dannet gruppen Hollywood Vampires, som nu kommer til Danmark 1. juni.
Det annoncerer spillestedet Fængslet i Horsens i en pressemeddelelse og kalder bookingen af Depp og hans kumpaner for "et sensationelt scoop".
- De giver kun seks koncerter i Europa, så for os er det sensationelt. Jeg kalder det gerne et scoop, at vi har lokket Johnny Depp og drengene til byen, jubler arrangør Frank Panduro.
- Vi har længe været på udkig efter nogle sjove og overraskende konstellationer. Hollywood Vampires er et nyt og anderledes setup bestående af fantastisk kompetente musikere. De er "show masters" alle sammen, og de drager på turné for at have det sjovt, så jeg tror, vi får en kæmpe oplevelse, fortsætter han og joker:
- Og hvis ikke lige konen er til rockmusik, så kan Johnny Depp måske friste ved sin blotte tilstedeværelse.
Johnny Depp: Jeg var ikke sød ved DiCaprio
Bandet, der optrådte til årets Grammy-uddeling, indgyder masser af rock'n'roll-attitude og er opkaldt efter en eksklusiv drukklub, Alice Cooper var præsident for tilbage i 1970"erne, hvor musiklegender som John Lennon og Jim Morrison hyppigt slukkede tørsten.
Johnny Depp lover sex til alle
Dermed er der lagt op til masser af guf for både øjne og ører, når Depp og drengene vælter det nedlagte Horsens Statsfængsel, hvor musikalske megastjerner som U2 og Bruce Springsteen tidligere har optrådt.
Koncerten foregår onsdag den 1. juni på spillestedet Fængslet i Horsens.