Hollywood27. august 2018

Se billederne: Johnny Knoxville på hed badetur

”Jackass”-stjernen Johnny Knoxville har tilbragt sommeren med sin familie på stranden, hvor der er blevet både badet og surfet. Se alle billederne lige her
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.09303426.jpg
 (Foto: All Over)

”Jackass”-stjernen Johnny Knoxville lever i dag et noget mere stilfærdigt liv end dengang, han gennemførte halsbrækkende stunts for rullende kameraer.

Nu bliver tiden således brugt på strandture med familien, der tæller hustruen Naomi Nelson samt parrets to fælles børn.

Forleden boltrede stjernen sig således på stranden i Malibu i selskab med sin hustru Naomi og parrets børn - og der blev ikke sparet på kys og kram til konen.

"Jackass"-stjernen viste også, at der stadig er en vis portion vildbasse i ham, da han hoppede i vandet og tog en tur på surfbrættet.

Se alle billederne i galleriet nederst i denne artikel.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.09303407.jpg
 (Foto: All Over)

Johnny Knoxille kan stadig være drengerøv - for eksempel når han surfer. Foto: All Over

47-årige Johnny Knoxville blev gift i 2010 – forinden var ”Jackass”-stjernen gift med Melanie Cates, som han også har en datter med.

Johnny Knoxville blev kendt som frontmanden i MTV-programmet ”Jackass”, hvor han skødesløst udsatte sig selv og sine venner for de mest nervepirrende og smertefulde stunts.

Programmet var så populært, at den endda affødte flere film med endnu flere halsbrækkende stunts.

Johnny Knoxville kom slemt til skade med sine ædlere dele i 2007, da han under et stunt for filmen ”Being Evel” fik en motorcykel ned over sig.

Stuntet efterlod Johnny Knoxville med et kæmpe ar og en penis med problemer. I 2010 - tre år efter ulykken - urinerede han således stadig i et kateter.

Du kan se billederne af Johnny Knoxville i galleriet herunder:

Johnny Knoxville på stranden i august 2018

Sponsoreret indhold