Jolie og Pitt gift to gange
De er konstant i mediernes søgelys. Alligevel er det lykkedes for superstjerneparret Brad Pitt og Angelina Jolie at hemmeligholde, at de rent faktisk allerede var gift inden deres bryllup i Frankrig den 23. august 2014.
LÆS OGSÅ: Børnesygdom binder Jolie til sengen
Det røber Jolie i et interview med det italienske magasin Io Donna.
- Før brylluppet i Frankrig med børnene giftede Brad og jeg os i Californien. Som amerikanere kunne vi nemlig ikke gifte os juridisk i Frankrig, siger den 39-årige skuespillerinde om ægteskabet med 51-årige Pitt.
Hvor brylluppet i Frankrig var indhyldet i romantik, var den juridske sammensplejsning i USA præget af praktikaliteter og kruseduller, forklarer Jolie.
- En dag sagde jeg til Brad: "Lad os mødes klokken 16:30." Jeg ringede bare til en dommer, og så underskrev vi papirerne, siger hun om den dag, hvor hende og Pitt officielt blev mand og kone.
LÆS OGSÅ: - Han ved, hvad jeg har brug for i sengen
Efter papirerne blev underskrevet, kulminerede en af Hollywoods største kærlighedsaffærer med et drømmebryllup, har Jolie tidligere afsløret om deres store dag.
Sønnerne Maddox på 13 og Pax, 11, fulgte Jolie op til alteret, efterfulgt af døtrene Zahara på ni og seksårige Vivienne som blomsterpiger, mens otteårige Shiloh og seksårige Knox bar ringene.
Børnenes tegninger var overført til sløret af Jolies brudekjole, og alle seks børn var med til at skrive superstjerneparrets bryllupsløfter til hinanden.
LÆS OGSÅ: Angelina Jolie kastede op over sin egen film
Parret har været sammen siden 2005 og mødtes under indspilningerne til filmen "Mr. & Mrs. Smith." I øjeblikket har de færdiggjort en ny film sammen, hvor de i øvrigt også spiller mand og kone.
Jolie er netop nu aktuel med filmen "Unbroken", hvor hun har siddet i instruktørstolen på krigsdramaet.