
Justin Bieber: - Det er på tide at give slip

LÆS OGSÅ: Justin Bieber giver ikke en fuck: På gaden i morgenkåbe
Det er ingen hemmelighed, at den canadiske popstjerne Justin Bieber har sat gang i en række musikalske projekter, men kan hans seneste story på Instagram have noget med det at gøre?
Den 30-årige "Peaches"-sanger har delt en personlig tekst på sin story, hvor han blandt andet skriver, at det er på tide at blive voksen og på tide at give slip. I stedet skal man - ifølge Bieber - omfavne kærligheden som den sande drivkraft i livet.
"Det er tid til at blive voksen. At ændre sig handler om at give slip! Ikke om at prøve hårdere! Er du træt af at forsøge at følge alle reglerne i håb om at opnå de resultater, du længes efter? Jeg har erfaret, at kærlighed er stærkere end regler," skriver Bieber og fortsætter:

"Jeg prøvede at følge reglerne. Jeg er ikke god til det. Men du behøver ikke følge regler for at træde ind i et liv fyldt med kærlighed. Du skal bare modtage. Så træd ind i kærlighedens liv".
Fans har længe spekuleret i, om Justin Bieber overhovedet har det godt.
Senest da Bieber i forbindelse med Valentinsdag delte et opslag på Instagram med en rækkke billeder af sig selv og hustruen, Hailey Bieber.
"Glædelig Valentinsdag fra The Biebers," lød det til opslaget, der viser kendisparrets fjollede resultater efter en tur i en photobooth.
"Der er noget, der ikke er, som det skal være. Han virker så off, og hun lader bare som om, at alt er normal for billedernes skyld," skriver en Bieber-følger i kommentarsporet, mens flere kommenterer på, at fotosessionen ser noget forceret ud.
Tilbage i september blev sangeren spottet for første gang i ugevis offentligt, og billederne, som blev fanget af paparazzifotograferne, chokerede dengang hans mange fans.
Tidligere på måneden blev Bieber så spottet på gaden i noget så nonchalant som en morgenkåbe, men der er selvfølgelig god chance for, at det kun er, fordi han ganske enkelt er nået et niveau af berømthed, hvor det kan være ganske ligegyldigt, hvad man har på.
