Se billedet: Justin Bieber har fået GIGANTISK tatovering
Det er ingen hemmelighed, at Justin Bieber elsker tatoveringer. Siden den 23-årige musiker slog igennem på YouTube-musikscenen for godt og vel ti år siden, har han løbende fået sin krop udsmykket med sort tus.
Hans nyeste tatovering kan vist roligt også kaldes hans vildeste.
I hvert fald har Justin Bieber valgt at få tatoveret en kæmpe tus på stort set hele overkroppen – og som altid viser han stolt sin nye tatovering frem.
På sin Instagram-profil har den 23-årige ”Despacito”-sanger delt både billeder og videoer, hvor han fremviser sin nye kæmpe-tus.
Justin Bieber har fået en gigantisk tatovering, der dækker stort set hele hans overkrop. Foto: Instagram/Justin Bieber
Den nye tatovering indeholder både vandspyer og skeletter og en masse sorte plamager – og selv om den er gigantisk, har Justin Bieber sørget for, at hans gamle tatoveringer på overkroppen stadig er synlige.
Man kan således stadig se hans ”gamle” tatoveringer på overkroppen, der tæller en løve, en bjørn og et kors samt en hyldest til hans mor og hans eget fødselsår skrevet med romerske tal.
Den nye tatovering har vakt både forundring og forargelse. Det er således ikke alle Justin Bieber-fans, der er imponerede over hans nye tatovering. Der er nemlig også dem, der slet og ret mener, at den er grim.
- Lad nu være med at gøre skade på dig selv med de tatoveringer, skriver en Instagram-fan således som kommentar til billedet, mens en anden skriver:
- OMG virkelig?!! Hvorfor???? Det er alt for meget.
- Jeg vil altid elske dig, men hvorfor?, spørger en tredje på Justin Biebers Instagram-profil.
Hvad synes du om tatoveringen? Deltag i afstemningen nederst i artiklen. Herunder kan du se et kæmpe galleri med billeder af alle Justin Biebers utallige tatoveringer.