Hollywood17. juli 2015

Chok i USA: Justin Bieber i vild SM-leg

Det 21-årige popfænomen går helt amok i nyt photo-shoot.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bieber_aop_3.jpg

LOS ANGELES/SE og HØR: Med et knivblad presset mod underlæben og en sort SM-inspireret maske, folder Justin Bieber sig ud i magasinet 'Interview's august-nummer.

Fans af 'the Biebs' går nok lidt i chok, når de ser billederne. Bieber har altid været markedsført som en slags naboens dreng - nuttet og mild. Men det er helt anden Justin, vi ser i magasinet. Du kan smugkigge billederne på TMZs hjemmeside her.

Hvis man skal sige noget positivt om billederne må det være, at de passer meget godt til hans nuværende 'bad-boy' image. I de seneste år har han nemlig teet sig som en rigtig bølle, og har måttet stå skoleret over for politi og dommere både i Canada og USA. Det virker ikke rigtig som om, at han har tænkt sig at slappe mere af. I foråret sagde han ellers 'undskyld' til sine mange fans i et interview med SE og HØR. Anledningen var MTV/Comedy Centrals årlige 'roast', der altså i år gik ud over Bieber.

En af de adskillige kendte der tog pis på Bieber var Martha Stewart. Og det er faktisk ingen ringere end Stewart, 73, der står bag interviewet i magasinet 'Interview'. Under roasten af Bieber lagde Martha da også an på Justin Bieber. Nogen syntes, at det var usmageligt, men de fleste syntes, at det var sjovt.

Magasinet 'Interview' med Bieber er på gaden i hele verden den 1. august.

Sponsoreret indhold