Hollywood16. august 2016

Justin Bieber sletter Instagram efter skænderi

Justin Bieber har før oplevet modvind på de sociale medier, men nu har han fået nok. Superstjernen har slettet sin Instagram-konto.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bdddiebs.jpg
 (Foto: All Over Press)

Den canadiske sangstjerne Justin Bieber er efterhånden vant til modvind fra både medier, fans og kolleger. Nu har han dog fået nok af de negative kommentarer og taget sagen i egen hånd.

Den 22-årige stjerne har nemlig slettet sin Instagram-profil. Det sker efter en række negative kommentarer til billeder af sangeren og hans veninde, modellen Sofia Richie.

Billederne af de to udløste en lavine af sure opstød fra fans, der går under tilnavnet "Beliebers", hvorefter "Love Yourself"-sangeren selv kommenterede billedet i håb om, at fansene ville stoppe med at være hadefulde over for modellen, skriver mediet BBC.

- Jeg gør min Instagram privat, hvis I ikke stopper med at være så hadefulde. Det her er ved at komme ud af kontrol. Hvis I virkelig er fans, ville I ikke være så onde mod folk, jeg holder af, skrev sangstjernen til billedet.

Efterfølgende startede sangernes besked på det sociale medie en online diskussion mellem Justin Bieber og hans ekskæreste sangerinden Selena Gomez, som endte med at beskylde hitmageren for at have været hende utro, mens de to var kærester fra 2011 til 2014.

Først gjorde sangeren alvor af sine trusler og gjorde sin Instagram-konto privat, så det kun var hans følgere, der kunne se billeder, han lagde op, mens nye følgere skulle godkendes af hovedpersonen selv.

Nu er kontoen dog slettet helt.

Justin Bieber var i weekenden i Japan i forbindelse med sin tour, hvor modellen Sofia Richie, ifølge BBC, var med.

Se Justin Biebers lukkede konto her:

Sponsoreret indhold