Hollywood18 timer siden (opd. 18 timer siden)

Kærlighed eller hadegave? Kylie Jenner giver sin mor særlig håndtaske til 30.000 kr.

Det blev ikke til nogen gigantisk Kardashian-julefest i år, men gaverne er stadigvæk blevet uddelt. Kris Jenner priser sig især lykkelig for gaven fra sin yngste datter, Kylie Jenner
Kardashian-Jenner-klanen giver ikke just hinanden billige julegaver.
Kardashian-Jenner-klanen giver ikke just hinanden billige julegaver.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kylie Jenner og Timothée Chalamet spottet sammen

Fordi Kim Kardashian formåede at brække sin fod kort tid inden jul, blev det altså ikke til nogen stor julefejring hos Kardashian-Jenner-klanen i år.

Men selvom festlighederne i år blev droppet, så har der altså stadigvæk været fyldt med gaver under juletræerne.

Og det er unægteligt svært at finde på gaver til de mennesker, der mere eller mindre har alt, hvad de overhovedet kunne drømme om, men den 27-årige Kylie Jenner har alligevel gjort et forsøg.

Hun har nemlig givet sin mor og manager, den 69-årige Kris Jenner, en imponerende designertaske fra Goyard.

Khloé Kardashian viser Kylie Jenners "utrolige" gave frem.
Khloé Kardashian viser Kylie Jenners "utrolige" gave frem.
 Foto: khloekardashian/Instagram

Det er dog ikke en taske, som Kylie Jenner bare har revet ned fra butikshylden. Tasken er nemlig fremstillet med babybilleder Kris Jenners seks børn, Kourtney, Kim, Khloé, Rob, Kendall og Kylie.

Kris Jenner (th.) har fået en helt særlig julegave af datteren Kylie Jenner (tv.)
Kris Jenner (th.) har fået en helt særlig julegave af datteren Kylie Jenner (tv.)
 Foto: Andrea Renault/AFP/Ritzau Scanpix

"Omg Kylie Jenner, det her er utroligt," skriver en begejstret Khloé Kardashian til et billede af den særligt fremstillede taske, som hun har delt i en story på sin Instagram.

En Goyard-taske af denne kaliber starter på priser omkring 30.000 kr., og så kan man jo bare gætte på, hvad det så koster at få fremstillet en med sine egne, private billeder.

Det er langt fra første gang, at Kris Jenner har fået en unik Goyard-taske i gave.

Lederen af realityklanen har tidligere modtaget en stor kuffert med teksten "Rich as fuck", ligesom hun også er indehaver af en taske med ordet "Momager" og en med sine initialer.

Sponsoreret indhold