Hollywood5 timer siden (opd. 5 timer siden)

Kaia Gerber har glemt alt om Austin Butler: Nu er skuespiller Lewis Pullman inde i varmen

Modeldivaen Kaia Gerber forstår at fange de labre Hollywood-skuespillere. Senest er det Lewis Pullman, der er røget i nettet
Kaia Gerber har allerede mødt sin nye flirts familie.
Kaia Gerber har allerede mødt sin nye flirts familie.
 Foto: Xavier Collin/Image Press Agency / MEGA

LÆS OGSÅ: Kaia Gerber sender benhård sviner til ekskæresten Jacob Elordi

Kaia Gerber venter tydeligvis ikke på nogen!

Tidligere på måneden kom det frem, at den 23-årige model ikke længere dannede par med den ti år ældre Austin Butler.

Men Kaia Gerber ligger ikke derhjemme og græder over "Elvis"-stjernen.

Hun har nemlig allerede fundet sig en ny skuespiller i form af Lewis Pullman.

De to turtelduer blev onsdag fotograferet ved den populære Los Angeles-restaurant Salazar, hvor Lewis Pullman blev fejret. Han fyldte nemlig 32 år.

Med til middagen var også Lewis Pullmans far og en række venner, men på flere af billederne ses Kaia Gerber blandt andet med sin arm stukket ind under Pullmans, og hvis det ikke indikerer hed romance, så ved vi ikke, hvad gør.

Man kan på mange måder sige, at historien har gentaget sig, for det tog også kun Kaia en enkelt måned at finde sammen med Austin Butler i kølvandet på bruddet med "Euphoria"-skuespilleren Jacob Elordi.

Austin Butler og Kaia Gerber til Vanity Fairs Oscar Party i 2023.
Austin Butler og Kaia Gerber til Vanity Fairs Oscar Party i 2023.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Derudover har Gerber også været kærester med den amerikanske stjernekomiker og skørtejæger Pete Davidson, der efterhånden er bedst kendt for at have dannet par med Ariana Grande og senere Kim Kardashian.

Sponsoreret indhold