Aflyser alt: Kanye Wests far har kræft
I 2007 døde Kanye Wests mor Donda, som følge af en række komplikationer efter kosmetiske indgreb. Hun blev kun 58 år gammel.
Og nu rammer tragedien igen den 41-årige rapper.
Ifølge amerikanske TMZ har Kanye Wests far, Ray West, fået konstateret prostatakræft.
Kilder tæt på faderen fortæller til TMZ, at rapper-sønnen har droppet alle sine planer for at være ved sin fars side.
Ifølge TMZ er Ray West i behandling i Los Angeles, og han responderer godt på medicinen, så det ser ud til, at faderen kommer på rette fod igen.
Kanye West lancerer bizar reklame med nøgne Kim Kardashian-kloner
I foråret afslørede Kanye West, at han blev afhængig af medicin, efter han fik en fedtsugning.
I november 2016 blev Kanye West nødt til at aflyse den resterende del af sin "Life of Pablo"-turné, og dengang lød forklaringen, at rapperen skulle i behandling grundet søvnmangel.
I maj fortalte faderen til tre dog den egentlig årsag til sin hospitalsindlæggelse: Efter en fedtsugning blev han afhængig af smertestillende medicin.
Tisser Kanye West på dette billede?
Den 40-årige rapper afslørede sandheden i TMZ Live.
- Jeg var totalt væk på stoffer. Jeg var helt væk. På opiater. To dage efter jeg stoppede på opiaterne, lå jeg på hospitalet. To dage før, jeg endte på hospitalet, var jeg på opiater. Jeg var afhængig af opiater. Jeg fik plastikkirurgi, fordi jeg forsøgte at se godt ud for jer alle, fortalte rapperen og hentydede til medierne.
Kanye Wests indrømmelse af at have fået fedtsugning overraskede, da hans mor Donda døde i 2007 som følge af komplikationer efter plastikkirurgi.
- Jeg fik fedtsugning, fordi jeg ikke ville have, at I alle kaldte mig Rob (Kardashian, red.) til brylluppet og fik ham til at flyve hjem, før Kim og jeg blev gift. Jeg ville ikke have, I kaldte mig fed, så jeg fik en fedtsugning, okay? Og de gav mig opiater, okay? Og jeg startede med at tage to og køre på arbejde påvirket af opiater, afslørede rapperen.
Grådkvalt Michael Bublé på scenen igen efter kræftsygdom
- Så var der snak i min lejr om, at jeg poppede piller... To dage senere endte jeg på hospitalet. Jeg tog to piler på det tidspunkt. Da jeg forlod hospitalet, hvor mange piller tror I så, jeg fik? Syv! Jeg gik fra at tage to til syv. Så grunden til, at jeg skrev de tweets og alt det andet skyldes, at jeg var helt væk på stoffer, forklarede Kanye West om sine Twitter-rants, som han efterhånden har haft en del af.