Hollywood19. maj 2015

Kardashian-familien taler ud om kønsskifte

Det kom som et chok for hele Familien Kardashian, da far Bruce Jenner sprang ud som kvinde
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bruce_jenner_kim_kardashian_web1_aop.jpg
 All Over Press

Tilbage i april stod den tidligere OL-guldvinder og realitypersonlighed Bruce Jenner frem og fortalte, at han nu ville udleve en drøm: Han ville leve som en kvinde.

Udmeldingen sendte et chok gennem Kardashian-familien, og mandag blev en specialepisode af "Keeping Up With The Kardashians" vist på amerikansk tv om 65-årige Jenners transformation og familiens reaktion.

Blandt andet var Kim Kardashian den første til at se Jenner som kvinde. Det skete for omkring 12 år siden, hvor hun hemmeligt opdagede Jenner med kjole på.

- Jeg blev hysterisk dengang. Men nu har jeg set hende igen, og det var fantastisk. Hun var klædt pænt på, havde smuk makeup og hår, og så meget komfortabel og fin ud, siger den 34-årige realitystjerne.

Kardashian-klanen går i øjeblikket i terapi for at håndtere omvæltningen, og særligt Jenners ekskone, tv-matriarken Kris Jenner, har haft svært ved at acceptere sit liv med en mand, der i virkeligheden har ønsket at leve som kvinde.

- Jeg har en masse minder. Jeg troede, vi skulle blive gamle sammen, og så ændrer du dig så drastisl. Jeg følte, at du var død, siger Jenner, der var gift med den tidligere topatlet i 24 år i et til tider hårdtprøvet ægteskab trods stor gensidig kærlighed.

- Bare lev det lykkeligste liv, du kan. Det er alt, jeg bekymrer mig om nu. Find den fred, du har ledt efter så længe, tilføjer hun.

Efter kønsudmeldingen navigerer familien stadig rundt i, hvad de skal kalde Jenner:

- Vi burde kalde dig "Mad," joker den ældste Kardashian-søster om sammentrækningen af "Mom" og "dad," og det er måske en meget god betegnelse, mener Jenner.

- Den der lille ting dernede, det er noget af de sidste, man kan ændre - man kan gøre meget inden da, siger Jenner, der tager kvindelige kønshormoner og snart vil stå helt frem som kvinde.

- Men lige meget hvad der sker, vil jeg altid være jeres far, understreger Jenner, der har seks biologiske børn og er tidligere stedfar til Kardashian-søstrene og deres bror Rob.

Sponsoreret indhold