Kattedamen er blevet anholdt for husbondvold
Kattedamen Jocelyn Wildenstein er blevet sigtet for overfald på sin 22 år yngre kæreste, Lloyd Klein.
Angiveligt skulle hun have kradset ham i ansigtet med sin kunstige negle og afsluttet overfaldet ved at stikke kæresten to gange i brystet med en saks.
Det skriver Daily Mail.
Skænderiet mellem de to skulle angivetligt være begyndt tirsdag aften, da Jocelyn Wildenstein beskyldte sin kæreste igennem 13 år for at bruge for meget tid på de sociale medier.
Det udviklede sig altså. Og i løbet af aftenen indløb flere opkald til politiet i New York fra parrets lejlighed i Trump Tower. Her påstod Jocelyn, at hun blev holdt fanget mod sin vilje.
Men da politiet ankom viste dig sig, at Jocelyn ikke blev holdt fanget, derimod viste kæresten tydelige tegn på at være udsat for vold.
Derfor endte det med, at det var Jocelyn der blev hevet med på politistationen.
Jocelyn Wildenstein blev verdenskendt i 1999, da hun modtog den største skilsmissegodtgørelse nogensinde.
Hun modtog nemlig 2,5 milliarder dollars, da hun blev skilt fra sin mand, Alec Wildenstein, som hun havde været sammen med i 21 år. Derudover skulle hun modtage 100 millioner dollars årligt fra eksmanden.
Hendes særprægede udseende har hun sandsynligvis fået lavet, fordi eksmanden Alec var helt vild med katte.
Superstjernes søster anholdt for prostitution
Du kan se flere billeder af kattedamen Jocelyn Wilderstein herunder