Hollywood23. maj 2018

Katy Perry bekræfter at hun er tilbage hos Orlando Bloom

Katy Perry og Orlando Bloom gik fra hinanden i marts 2017, men nu bekræfter Katy endelig, at de har fundet sammen igen, efter rygterne har svirret i flere måneder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.03736840.jpg
 Foto: All Over Press

Katy Perry og Orlando Bloom er officielt kærester igen, efter der i flere måneder har været rygter om, at de skulle have genfundet kærligheden, efter de gik fra hinanden i marts 2017.

Det skete ved finalen i "American Idols", hvor Katy Perry har været dommer den seneste sæson.

- Jeg er ikke single, fortalte hun til værten Ryan Seacrest. Det skriver E!Online.

Rygterne om, at parret igen havde fundet sammen, startede tilbage i februar, da de blev spottet på ferie sammen.

Siden har de blandt andet været på ferie sammen i Rom, hvor de blev fotograferet tæt sammen ved flere lejligheder.

- Katy vil gerne have tingene til at fungere denne gang. Hun prøvede, men kunne ikke skære ham ud af sit liv. Hun holder for meget af ham. Denne gang holder de det diskret, men de er sammen igen, fortalte en insider tilbage i februar til The Sun.

Bloom og Perry blev første gang set sammen til en Golden Globes-fest i januar 2016.

I marts 2017 proklamerede parret dog, at de ville holde en "respektfuld og kærlig pause".

- Før rygter eller falske historier begynder at sprede sig, kan vi bekræfte, at Orlando og Katy tager en respektfuld og kærlig pause på dette tidspunkt, udtalte en talsmand for parret til det amerikanske medie US Weekly.

Katy Perry har tidligere haft flirter og kærester med rundt i verden, når hun har været på turné, så hvis vi er heldige, tager hun Orlando med til Danmark, når hun den 8. juni giver koncert i Royal Arena.

Det vil også være en oplagt lejlighed for Orlando Bloom at møde Katys søsters svigerfamilie. Katy Perrys søster, Angela Hudson, er nemlig gift med den danske trommeslager Svend Lerche. Så sent som i december var Katy i Danmark, hvor hun dagen før juleaften var på barcrawl i København.

De famøse nøgenbilleder

Da Katy Perry og Orlando Bloom var sammen første gang, kom de på alles læber, da nøgenbilleder af Orlando Bloom på ferie i Italien dukkede op.

Her kunne man se Katy og Orlando på et surfbræt, hvor hun sad i bikini foran, mens han padlede bagi uden en trevl på kroppen.

- Vi havde været helt alene i fem dage. Ingen omkring os. Der var ingen chance for at nogen kunne få noget som helst, så jeg havde en følelse af at være fri. Hvad kan jeg sige? Note til mig selv: Du er aldrig helt fri, har han efterfølgende fortalt i et interview med Elle.

Se billeder fra Katy Perrys bytur i København i galleriet herunder

Katy Perry festede i København 23. december 2017

Sponsoreret indhold