Kelly Clarkson: Ligeglad med at blive kaldt fed
- Jeg er fantastisk.
Det fastslår Kelly Clarkson, efter at være blevet konfronteret med ikke at have smidt sin babyvægt efter fødslen af datteren River Rose i juni sidste år.
Den 32-årige sangerinde og "American Idol"-vinder blev spurgt ind til de få Twitter-beskeder, der tikkede ind efter hendes optræden i talkshowet "Graham Norton Live," hvor der blev skrevet, om Clarkson mon havde spist alle sine korsangere.
LÆS OGSÅ: Adele advarede Kelly Clarkson: Glem babyer
Det skete i forbindelse med et interview med magasinet Heat.
- Det er fordi, de ikke kender mig. Jeg er fantastisk. Det genererer mig ikke, det er en fri verden. Sig, hvad du vil, siger den texanske sangerinde i interviewet og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Sangerinde: Glæder mig til at blive fed
- Jeg har aldrig bekymret mig over, hvad folk tænker. For mig handler det om, om jeg er glad, selvsikker og har det godt - det har altid været min ting, siger Clarkson, der er gift og fik datteren River Rose med talentmanageren Brandon Blackstock, og understreger:
- Og særligt efter at jeg har stiftet familie, søger jeg ikke nogens accept.
LÆS OGSÅ: Kelly Clarkson retter anti-feministisk udtalelse
Clarkson vandt første sæson af den populære sangkonkurrence "American Idols" i 2002 og har siden fortsat sin musikalske succes. Hun har solgt mere end 20 millioner albums og har vundet musikverdenens fineste pris, Grammyen.