Hollywood26. august 2018

Kendisser uden eksamen: Droppede ud

Sommerferien er slut, og det betyder, at klokken igen har ringet ind på landets gymnasier. Blandt de store stjerner er der flere, der aldrig fik færdig­gjort deres uddannelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jennifer_lawrence_1.jpg
 (Foto: All Over Press)

De er rige og succesfulde, men flere af dem droppede ud af skolen.

Herunder giver SE og HØR et overblik over, hvilke kendisser der aldrig fik færdiggjort deres uddannelse.

Jennifer Lawrence

Den smukke 27-årige skuespiller Jennifer Lawrence er faktisk aldrig droppet ud af gymnasiet, for hun nåede aldrig dertil.

Hun droppede nemlig ud af skolen, lang tid inden hun over­hovedet var gammel nok til at gå i gymnasiet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/jl.jpg
 (Foto: All Over Press)

Jennifer Lawrence. (Foto: All Over Press)

På en tur til New York som 14-årig blev Jennifer nemlig opdaget af et modelbureau, og siden har karrieren ellers bare taget fart. Hun fortryder da heller ikke, at det var sådan, hendes liv formede sig.

– Jeg ville gå min egen vej. Jeg fandt ud af, hvad jeg ville, og jeg ville ikke have, at noget skulle stå i vejen for det, har Jennifer fortalt til ”60 Minutes”.

Men hvem har også brug for en uddannelse, når man har en Oscar-statuette og en bugnende bankkonto?

Katy Perry

For den 33-årige sangerinde Katy Perry stod skolen slet ikke øverst på prioritetslisten, da hun var teenager.

Faktisk nåede hun kun at gå et år i gymnasiet, inden hun i stedet satsede på musikken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katy-perry_1.jpg
 (Foto: All Over Press)

Katy Perry. (Foto: All Over Press)

Senere er ”I Kissed a Girl”-stjernen dog kommet på bedre tanker.

– Jeg er lidt nede over det nu, at jeg ikke har en god uddannelse. For jeg kunne godt bruge sådan en, fortalte Katy i 2014.

Drew Barrymore

Ikke nok med, at den 43-årige skuespiller og instruktør i en alder af 14 år valgte at droppe skolen, hun fik samtidig lov til at styre sit eget liv. Hun siger selv, at hun er blevet uddannet fra ”livets skole”.

– Jeg besluttede mig for at lave min egen skole. At undervise mig selv. Jeg besluttede mig på stedet for, at jeg ikke ville lade mig slå ud, har hun fortalt om sit liv som teenager.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/drew_barrymore.jpg
 (Foto: All Over Press)

Drew Barrymore. (Foto: All Over Press)

Ellen Degeneres

Tjener, bartender og østersåbner. Listen over job, som den 60-årige komiker har haft, inden hun slog igennem som komiker, er lang.

Hun var faktisk blevet optaget på University of New Orleans, men nåede kun at gå der i et enkelt semester, inden hun besluttede sig for, at hun hellere ville prøve at slå igennem med sine jokes.

Selv om hun ikke selv har en uddannelse, er hun i dag ikke i tvivl om, hvor vigtig en eksamen kan være. Derfor giver hun jævnligt store pengebeløb til under­visere og skoler, der kan forbedre oplevelsen for skoleelever, så de ikke ligesom hende dropper ud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ellen00.jpg
 (Foto: All Over)

Ellen Degeneres. (Foto: All Over Press)

Kanye West

Universitetet i Chicago har haft musikgeniet skrevet på deres klasselister, altså lige indtil han hellere ville fokusere på sin musik­karriere.

Den 41-årige rapper er senere kommet på bedre tanker, i hvert fald i forhold til sine fans.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kanye_west.jpg
 (Foto: All Over Press)

Kanye West. (Foto: All Over Press)

For mens Kanye stadig ikke har en uddannelse, opfordrer han sine fans til at få en.

– Det er sandt, at du kan få succes uden en uddannelse, men det er en hård verden, en rigtig verden, og du vil gerne have alle de fordele, du kan få, har han meget poetisk sagt til en gruppe studerende ved en koncert.

Rihanna

Hun scorede den ene top­karakter efter den anden i gymnasiet, men det blev alligevel aldrig til en eksamen.

Den 30-årige sangerinde kunne dog, inden hun droppede ud, bryste sig af at være skolens skønhedsdronning, lige­som hun også tog topplaceringen i det årlige talentshow.

En pladekontrakt med Def Jam kom dog i vejen for Barbados-­baben, der forlod skolen, da hun var bare 16 år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.9715163eh.jpg
 Foto: All Over Press

Rihanna. (Foto: All Over Press)

Harry Styles

Når man er 16 år gammel og pludselig har hele verden for sine fødder, er det ikke sikkert, at en uddannelse er det første, man tænker på.

Den 24-årige sanger droppede ikke bare ud af gymnasiet, da han fik succes i ”X Factor” med One Direction – han droppede også det band, White Eskimo, han havde stablet på benene med et par klassekammerater.

Men måske var det et ret godt træk for den unge brite, for siden har han haft succes som både sanger og skue­spiller, mens millionerne er rullet ind på kontoen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hjemme-hos-harry-styles-0.jpg
 (Foto: All Over Press)

Harry Styles. (Foto: All Over Press)

Daniel Radcliffe

Skole, hvad skal man bruge det til?

Ifølge den 28-årige ”Harry Potter”-skuespiller skal man bruge skole til at finde ud af, hvad man gerne vil med sit liv. Og da han allerede vidste, hvad han gerne ville, havde han jo ikke brug for skole.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/daniel_radcliffe_0.jpg
 (Foto: All Over Press)

Daniel Radcliffe. (Foto: All Over Press)

Derfor har han aldrig fået papir på sin gymnasieuddannelse.

Men man kan jo også kun være misundelig over, at han i stedet for et rigtigt diplom kan bryste sig af at være uddannet fra det fiktive Hogwarts.

Sponsoreret indhold