Kendra Wilkinson nægtet adgang til datingapp: - Har været på venteliste i fire år
LÆS OGSÅ: I dag sker det: Liam Payne bliver begravet
Drømmer man om at date de rige og berømte, så er Raya det oplagte sted at melde sig ind.
Det er dog på ingen måde alle, der kan få adgang til den populære datingapp, hvor stjerner som Channing Tatum, Niall Horan og John Mayer ifølge SE og HØRs oplysninger har været eller er medlem.
Men for den 39-årige tv-personlighed Kendra Wilkinson er der tilsyneladende ingen adgang.
- Jeg prøvede at komme ind på Raya, og jeg har været på ventelisten i fire år. Jeg sværger, de vil ikke lade mig komme ind, siger den tidligere "The Girls Next Door"-stjerne til People.
- Så universet siger simpelthen, 'Vi er ikke klar til dig. Datingverdenen, Kendra kommer ikke ind.'
Kendra, der blev skift fra NFL-spilleren Hank Baskett i 2019, indrømmer, at hun har et par flirts spredt ud over Los Angeles, men nu er hun ved at være træt af de løse relationer.
- Bare fordi jeg har lidt sex nu og da, så betyder det ikke, at de er mere end det. Jeg leder efter noget, der er lidt mere nu. Jeg er helt klart parat, siger hun.
Kendra Wilkinson og Hank Baskett deler de to børn Hank Randall Baskett IV, 14 år, og Alijah Mary Baskett, 10 år.