Kendt tv-vært Derrick Ward er død: Blot 62 år
Tv-vært og journalist Derrick Ward er død.
Det skriver flere internationale medier, heriblandt PEOPLE.
Her lyder meldingen, at værten gik bort 7. januar grundet komplikationer efter et nyligt hjertestop.
Han blev blot 62 år gammel.
Wards død blev ifølge mediet annonceret på tv-kanalen NBC Washington, hvor han arbejdede.
Her lød beskeden fra familien således:
- Derrick har været et inspirerende og værdsat medlem af vores familie og hans hjemby, som mangeårig reporter på News4 Washington og tidligere WTOP Radio,
- Som en fremtrædende journalist rørte Derricks historiefortælling, produktive forfatterskab, varme og humor utallige liv. Vores børn og hele vores familie vil savne ham meget.
Derrick Ward efterlader sig sine tre børn Derrick Jr., Ian og Marisa.
Gennem sin tid som journalist dækkede han karriere-definerende historier såsom 9/11-angrebene og snigskytteskyderierne i Washington-området.