Kendte i Hollywood spottede "mystisk objekt" på himlen

Kendte som Orlando Bloom, Tony Hawk, Jaden Smith og Courtney Love var formentlig ved at få fridagsslikket galt i halsen fredag aften kort efter klokken 20.30.
For pludselig spottede de kendte i Los Angeles ”et mystisk objekt” på himlen, som altså gav anledning til en del forvirring, hvis de da ikke lige havde fulgt med i nyhederne.
For her kunne man læse, at det var den såkaldte SpaceX Falcon 9-raket, der fredag aften blev sendt afsted fra Vandenberg Air Force Base i Californien.
Men det vidste alle kendisserne i Hollywood ikke, og de fik sig derfor noget af en oplevelse og overraskelse, da det ”mystiske objekt” pludselig tonede frem på himlen.
Mange – deriblandt Orlando Bloom, Tony Hawk og Jaden Smith – hev straks mobilen frem og forevigede synet på nattehimlen. Andre indbyggere i Los Angeles havde heller ikke fulgt med i nyhederne, og det betød ifølge People (link fjernet), at flere indbyggerne ringede til alarmcentralen for at fortælle om UFO-angreb og dét, der var færre.
Men der var altså heldigvis tale om noget ganske harmløst – og smukt. Den såkaldte SpaceX Falcon 9-raket havde 10 satellitter ombord for virksomheden Iridium. De mange satellitter skal bruges i kommunikationsbranchen.
Vandenberg Air Force Base ligger cirka 200 kilometer fra Los Angeles, hvilket betød, at indbyggerne – kendte som såvel ikke-kendte – fik mulighed for at se det spektakulære syn på smukkeste vis.
Du kan se deres billeder herunder: