Kevin Costner kan ikke komme af med ekskonen: Nægter at flytte
Der er ofte en ægtepagt involveret, når et Hollywood-par siger ja til at leve sammen i medgang og modgang.
Det var da også tilfældet for Kevin Costner, da han i 2004 giftede sig med den tidligere model Christine Baumgartner.
Den 1. maj søgte Baumgartner om skilsmisse, og ifølge ægtepagten gav det hende 30 dage til at være ude af parrets fælles hjem – alle tre af dem.
Det er dog ikke sket, skriver TMZ.
Mediet har fået indblik i en række dokumenter, hvor ”Yellowstone”-stjernen hævder, at han har opfyldt sin del af aftalen og betalt Baumgartner 8,6 mio. kr.
Det burde række til en ny bolig, men den tidligere model har altså ikke pakket flyttekasserne endnu.
Derfor vil ”The Bodyguard”-veteranen nu gå rettens vej for at få Christine Baumgartner ud af huset. Costner holder på, at han ejer alle tre ejendomme og mener ikke, hun skal have lov at opholde sig i nogen af dem, og at hun udelukkende gør det for at presse flere penge ud af ham.
Costner er så opsat på at få ekskonen ud, at han er villig til at betale hende 30.000 dollars ekstra om måneden til en lejebolig, mens han også er villig til at smide 10.000 dollars oveni til at dække flytteudgifterne.
Det er kun godt en måneds tid siden nyheden om skilsmissen kom ud. Dengang fortalte Costner, at skilsmisse kom som et lyn fra en klar himmel.
Det var Hollywood-stjernens massive succes, der eftersigende var skyld i bruddet. De seneste år har Costner haft så travlt med at filme successerien ”Yellowstone”, at han næsten ikke har været hjemme.
Og det er fraværet, der har fået Christine til at gå.
Parret har sammen tre børn på henholdsvis 15, 14 og 12 år.