Khloé hader at være gravid
Khloé Kardashian venter sit første barn til næste år, men det er bestemt ikke, fordi hun nyder graviditeten.
Faktisk så hader hun at være gravid, det skriver Radar Online.
En kilde fortæller til magasinet, at Khloé døjer med kvalme og opkast, og det er det, der gør, at hun ikke synes, at det er særligt sjovt at være gravid.
- Morgenkvalmen har virkelig taget det sjove ud af graviditeten, fortæller kilden til Radar Online.
Khloé har blandt andet set sig nødsaget til at have brækposer med alle steder, så hun har dem ved hånden. Og det er ikke et spørgsmål om, om hun får brug for dem, det er nærmere et spørgsmål om, hvornår hun får brug for dem, fortæller kilden.
Det er tidligere kommet frem, at Khloé og kæresten Tristan Thompson venter sig en lille dreng, men indtil videre har de faktisk ikke bekræftet, at de venter barn sammen.
Årsagen til, at graviditeten endnu ikke er bekræftet, kan være den samme, som den årsag der er til, at Kylies graviditet ikke er bekræftet endnu. Kris Jenner regner nemlig med at kunne tjene mange penge på afsløringen om, at der er familieforøgelser på vej i Kardashian-klanen.
Khloé Kardashian og Tristan Thompson, der er professionel basketballspiller, har datet siden november 2016, og han har en søn, Prince Thompson på ni måneder, fra et tidligere forhold.
Babyboom i Kardashian-klanen
Tilbage i juni kom det frem, at Kim Kardashian og Kanye West venter deres tredje barn, som kommer til verden til januar med hjælp fra en rugemor.
Kim Kardashian og Kanye West har længe fortalt, at de ønskede endnu et barn, men efter komplikationer i forbindelse med Kim Kardashians to første graviditeter har lægerne frarådet hende at få flere børn selv. Derfor har kendisparret altså søgt hjælp hos en rugemor.
I september blev det bekræftet, at også det yngste medlem af Kardashian-klanen, Kylie Jenner, er gravid. Den 20-årige realitystjerne og iværksætter venter sit første barn sammen med sin 25-årige kæreste, Travis Scott.
Parret har været sammen siden april, så graviditeten er altså gået en smule hurtigt.
Og så kom den tredje søster i Kardashian-klanen så også på banen med en graviditet.
- Det her er noget, som Khloé har ønsket i årevis, men kun hvis det var det rette: Hun ønskede ikke et barn, hvis det ikke var i det rigtige parforhold. Det var aldrig sket bevidst med Lamar, og det var aldrig noget, hun overvejede sammen med James eller French eller nogen anden, hun har set. Dette er sådan et smukt øjeblik for hende: ikke nok med at hun bliver mor, så kommer hun også til at opfostre et barn sammen med en mand, som hun inderligt elsker, udtalte en kilde ifølge People.
Du kan se billeder af Khloé Kardashian og Tristan Thompson fra deres ferie i Mexico i galleriet herunder