Khloé i chok over sin røv
Det er ikke en gang en måned siden, at Khloé Kardashian blev mor for første gang.
Derfor er der da heller ingen, der regner med, at hun allerede er tilbage i den form hun var i, før hun blev gravid.
Men det afholder hende ikke fra at være ekstremt selvkritisk, når det kommer til sin krop.
Forleden dukkede de første paparazzi-billeder af Khloé op efter fødslen, og dem reagerer realitystjernen nu på.
- Da jeg så mig selv i de første efter-fødsel paparazzi-billeder, kunne jeg slet ikke tro, hvor stor min røv så ud, skriver Khloé på sin app, ifølge Entertainment Tonight.
Den nybagte mor glæder sig derfor til, at hun kan komme tilbage i træningscenteret.
- Jeg er superspændt, fordi min læge endelig har sagt, at jeg må træne igen, og jeg skal derfor mødes med Coach Joe. Jeg har virkelig bare talt dagene. Jeg er faktisk ret stolt over, at jeg ikke er så stor, som jeg troede, jeg ville være. Men jeg er klar til at arbejde på min krop igen, skriver Khloé, der går nogle hårde måneder i møde.
Det tager stjernen dog i stiv arm.
- Bare kom an sommer og hårdt arbejde. Jeg har styr på det.
Stadig sammen med Tristan
Khloé Kardashian fødte midt i, at rygterne om at hendes 27-årige kæreste og babydaddy Tristan Thompson havde været hende utro adskillige gange. Men skal man tro det britiske ugeblad Closer, så er Tristan Thompson slet ikke ude i kulden.- Hendes hoved er rasende, men hendes hjerte elsker ham virkelig som faderen til hendes barn. Hendes primære bekymring går på hendes barns sundhed, fortæller en kilde til Closer.
- Da hun holdt sin lille pige i armene, følte hun så meget kærlighed til datteren og for Tristan, hvilket har gjort hende mere forvirret omkring hans forfærdelige svigt. At se ham knytte et bånd til deres datter har gjort hende trist ved tanken om, at hun nogensinde skulle leve som enlig mor, tilføjer insideren.
Da Khloé Kardashian fandt sammen med Tristan Thompson i sommeren 2016, blev hun beskyldt for at stjæle ham fra hans gravide kæreste Jordan Craig - og nu mener mange, at karma har ramt hende.
Khloés første ægteskab med Lamar Odom kollapsede i 2013, da han angiveligt tog stoffer, drak for meget alkohol og ikke kunne holde sig fra andre kvinder.
Godt at have søstre i den svære tid
Khloé bruger generelt sin app til at fortælle om sine op- og nedture i livet.
Lige efter fødslen af True Thompson fortalte hun, hvor glad hun var for at have sine søstre.
Khloé Kardashian er nemlig lykkelig for, at flere af hendes søstre har prøvet moderrollen før hende. Så har hun nemlig nogen, som hun kan spørge til råds, hvis hun har brug for hjælp. - Det er så beroligende, at jeg kan spørge mine søstre om alt, der måtte dukke op, skrev Khloé i et blogindlæg på sin hjemmeside.Både Kim, Kourtney og Kylie har alle børn, og det er altså dem, som Khloé kan trække på, når hun har brug for hjælp til sin nye rolle som mor.
- Mine søstre er alle fantastisk mødre. Jeg kan ikke præcis sige, hvilke råd og færdigheder, jeg vil tage til mig fra dem, men jeg kommer til at være inspireret af, hvordan de kan håndtere det hele. Jeg håber det også bliver let for mig, skrev Khloé.
Se de allerførste billeder af Khloé efter fødslen i galleriet herunder