Trodser familien: Khloé Kardashian bliver sammen med Tristan
Noget tyder på, at tre uger gamle True Thompson ikke bliver skilsmissebarn - i hvert fald ikke foreløbigt.
Flere medier kan nemlig fortælle, at Khloé Kardashian, 33, har valgt at blive sammen med basketspilleren Tristan Thompson, 27, til trods for at han gentagne gange har været hende utro.
- Khloé er stadig sammen med Tristan, fordi hun elsker ham... Hun bliver hos ham til trods for, at hendes mor og søstre er imod det, de tiggede hende om at tage babyen tilbage til L.A. og bo sammen med familien. De er bekymrede for Khloé - men hun insisterer på, at babyen kommer først, og hun vil gerne blive ved med at være en familie, fortæller en insider til Page Six.
Fredag i sidste uge blev parret set sammen for første gang siden utroskabsskandalen rullede i starten af april.
TMZ kan vise en video af Khloé og Tristan, der er ude at spise på en restaurant i Cleveland.
Artiklen fortsætter efter videoen:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Dagen efter, lørdag, sad Khloé bænket på tilskuerrækkerne, hvor hun heppede til sin kærestes basketkamp.
E! News kan også fortælle en del detaljer om, hvordan Khloé prøver på at klinke skårene med Tristan.
- Khloé har givet Tristan endnu en chance, når det kommer til deres forhold, og de prøver på at holde sammen på tingene for Trues skyld, afslører E! News' kilde.
- Selvom hun er knust af skandalen, er Khloé desperat efter at få tingene til at fungere, og hun vil have en fuldendt familie, tilføjer insideren.
Khloé kræver at Tristan dropper Instagram
- Det er mere indviklet, nu når der er et barn involveret, men det stressede Khloé, at hun var i limbo med Tristan, forklarer kilden.
- Khloé konkluderede, at alt det frem og tilbage og ubeslutsomheden omkring, hvad de ville gøre, sled for meget på hende. Hun vil feje tingene under gulvtæppet og komme videre, lyder det fra insideren.
Dog har realitystjernen udstukket en række regler, der forhåbentlig gør, at hendes kæreste ikke lader sig friste igen.
- Hun vil sikre sig, at hun ikke bliver ydmyget og får sit hjerte knust igen, men alle advarer hende, lyder det fra E! News' kilde.
- Khloé har et kæmpe hjerte, og når hun er forelsket, er det svært for hende at opgive nogen, som hun holder af. Hun har haft det hårdt den sidste måned, fortæller insideren.
I galleriet kan du se Khloé Kardashians vilde krop, efter hun har født: