Hollywood17. august 2016

Khloés forskrækkelse: Ramt af kræft

Realitystjernen fik sig noget af en forskrækkelse, da lægerne fandt kræft i et af hendes modersmærker
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khloe_7.jpg
 Foto: All Over

Khloé Kardashian har været ramt af kræft, det afslører hun selv på sin hjemmeside.

Stjernen har nemlig ret mange modersmærker, og det var et af dem, at lægerne fandt kræften i.

- Der var et modersmærke, jeg havde på ryggen, der var kræft, skriver stjernen på sin hjemmeside. Efterfølgende fik hun fjernet et stort stykke hud på ryggen.

- Det var meget smertefuldt, fordi det var en masse hud, men ellers har det ikke været så slemt. Nu når jeg har prøvet det et par gange, så er jeg ekstra opmærksom på min hud, krog og modersmærker, skriver hun ifølge E! på sin hjemmeside.

Og nu kommer Khloé Kardashian med en advarsel til alle sine fans.

- Jeg opfordrer til, at man checker sig selv regelmæssigt. Jeg har ikke haft problemer i årevis, men ville gerne dele oplevelse med jer, så hvis du ser noget, der ikke ser rigtigt ud, så kan du tage affære og tage dig af dit helbred, skriver hun på sin hjemmeside.

Du kan se flere billeder af Khloé i galleriet herunder

Sponsoreret indhold