Kim Kardashian deler nye frække billeder - men ligner hun ikke....?

LÆS OGSÅ: Kim Kardashians smertefulde Met Gala-sandhed: - Har aldrig haft så ondt før
Mens der lige nu florerer rygter om, at den 47-årige Kanye West og den 30-årige arkitekt Bianca Censori er gået fra hinanden, så har Kanyes ekskone, Kim Kardashian, travlt med at gøre sig ekstra bemærket på Instagram.
Den 44-årige "The Kardashians"-stjerne har nemlig nok en en gang en omgang SKIMS-undertøj at gøre reklame for, og er der en bedre måde at gøre det på end at sikre sig, at man ligner den mest googlede kvinde i verden?
I forrige uge formåede Kanye - også kendt som Ye - og Bianca Censori at stjæle showet, da de dukkede op på den røde løber til årets Grammy-uddeling.
Her valgte Bianca Censori nemlig at smide alt tøjet, så hun stod mere eller mindre nøgen foran de mange fotografer. Et stunt, der ikke overraskende resulterede i, at "Bianca Censori" var det helt store søgeord i timerne efter.


Men står det til Kim Kardashian, så skal den australske arkitekt absolut ikke have lov til at løbe med al opmærksomheden.
Således har "American Horror Story"-skuespillerinden delt en række billeder med sine 358 mio. følgere, hvor hun poserer i SKIMS-undertøj og kortklippet hår. Og det er altså til dette opslag, at flere af Kimmy K-følgerne kommenterer på ligheden mellem de to labre damer.
- Det her skriger 'Hej eksmand', skriver en Insta-bruger.
- Er det Kim? Eller Censori?, skriver en anden.
- Vent... Jeg troede, at det her var... Bare glem det, skriver en tredje, mens en fjerde mener, at Kim måske drømmer om en genforening med sin eksmand.


- Fortæl ham, at du vil have ham tilbage uden at fortælle ham, at du vil have ham tilbage.
Det er ikke første gang, at Kims og Biancas looks sammenlignes. Da Kanye West i forbindelse med Censoris 30 års fødselsdag delte en række billeder og video af sine splitterravende hustru, fik det også folk til tasterne.
Kanye West har været gift med Yeezy-arkitekten siden december 2022. De skulle eftersigende have sagt ja til hinanden i forbindelse en privat bryllupsceremoni.