Hollywood14. november 2024

Kim Kardashian kalder sig selv "enlig mor": Kanye West har ikke set sine fire børn i 57 dage

Realitydronningen Kim Kardashian kæmper med at få forældreskabet og samarbejdet med eksmanden Kanye West til at hænge sammen
Kim Kardashian kalder sig selv for "enlig mor".
Kim Kardashian kalder sig selv for "enlig mor".
 Foto: Susan Walsh/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fans raser Kim Kardashians vanvittige SKIMS-kampagne: - Folk har ikke råd til købe dagligvarer

Det er ingen hemmelighed, at skilsmissen mellem Kim Kardashian og Kanye West på ingen måde har været en nem en af slagsen.

Siden bruddet i 2021 er det ikke just lykkes for de to megastjerner at få et godt samarbejde om deres fire fælles børn stablet på benene.

Faktisk er det så slemt for den 44-årige Kim Kardashian, at hun det meste af tiden føler sig som en alenemor.

Det fortæller "The Kardashians"-stjernen i podcasten "iHeart What the Winkler".

Kim Kardashian har masser af sikkerhedsvagter til sig selv og de fire børn, North, Saint, Chicago og Psalm.
Kim Kardashian har masser af sikkerhedsvagter til sig selv og de fire børn, North, Saint, Chicago og Psalm.
 Foto: Instagram/Kim Kardashian

For tiden skyldes de følelser i særdeleshed, at den Grammy-vindende ordsmed er rejst til Japan, hvor han har opholdt sig med sin evigt letpåklædte hustru Bianca Censori.

Det betyder, at "Monster"-rapperen ikke har set hverken døtrene North, 11, og Chicacgo, 6, eller sønnerne Saint, 8, og Psalm, 5, i intet mindre end 57 dage.

Det får podcast-værten Zoe Winkler, der også er Kimmys bedste veninde, til at udbryde, at situationen er "vanvittig", hvilket SKIMS-grundlæggeren giver hende ret i og tilføjer, at hun på det seneste har valgt ikke at tale for meget sin børneopdragelse, fordi der er for mange mennesker, der dømmer hende.

Kim Kardashian og Kanye West med børnene Saint, North og Chicago i 2018. Den mindste West, Psalm, blev først født året efter.
Kim Kardashian og Kanye West med børnene Saint, North og Chicago i 2018. Den mindste West, Psalm, blev først født året efter.
 Foto: Instagram/Kim Kardashian

- Du og jeg har for det meste forbundet os omkring forældreskab og fordømmelse, og det der med at føle, at man nogle gange er alene i det her, siger Kim Kardashian og tilføjer, at hun "dybest set opdrager fire børn alene" i Los Angeles.

- Selvom vi har god støtte og folk omkring os, er der stadig tidspunkter midt om natten, hvor alle børnene ligger i din seng, sparker, græder og vågner op.

Selvom Kim Kardashian synes, at det der med de fire unger er ekstremt hårdt, så indrømmer hun, at hun er privilegeret og har råd til den ene barnepige efter den anden. Samtidig er det også en gave, at hun får lov til at knytte bånd med sine unger på den måde, som hun gør.

Kim Kardashian og Pete Davidson var sammen til Met Gala i New York sidste år, hvor realitydronningen overraskede ved at bære Marilyn Monroes gamle kjole.
Kim Kardashian og Pete Davidson var sammen til Met Gala i New York sidste år, hvor realitydronningen overraskede ved at bære Marilyn Monroes gamle kjole.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Kanye West og Kim Kardashian gik fra hinanden i 2021 efter næsten syv års ægteskab.

Rapperen blev i januar 2023 gift med den australske arkitekt Bianca Censori. Kim Kardashian har derimod ikke giftet sig igen, og selvom hun i nå måneder dannede par med komikeren Pete Davidson, så er hun fortsat single.

Sponsoreret indhold