Hollywood3 timer siden

Kim Kardashian lagt for had - sammenlignes med Hitlers kone

Elon Musk er en karakterer, der dele vandene, og det samme gør hans bilmærke Tesla. Det har Kim Kardashian nu opdaget på den hårde måde
Kim Kardashian bliver lagt for had efter særligt opslag.
Kim Kardashian bliver lagt for had efter særligt opslag.
 Caitlin Ochs/Reuters/Ritzau Scanpix

Læs også: Elon Musk beskyldes for at heile på scenen til Trump-arrangement

Hvis Kim Kardashian troede, at det var omkostningsfrit at posere med en Cybertruck fra Tesla, så kan hun godt tro om igen.

Det viser kommentarsporet på et hendes nylige Instragramopslag, hvor hun slænger sig henover den futuristisk udseende bil fra Elon Musks firma.

Elon Musk er blevet en mere og mere polariserende karakter, efter han er blevet en del af Donald Trumps inderkreds. Han er blevet anklaget for at have heilet på scenen til et Trump-arrangement kort efter indsættelsen i januar, ligesom der også har været flere udbrud mod europæiske nationer og dets ledere.

Alt sammen noget, der har fået Tesla-aktien til at styrtdykke.

Dét, at Kim Kardashian poserer med en Cybertruck, har affødt en byge af kritik.

Flere af kommentarerne er allerede blevet fjernet, men her blev hun blandt andet kaldt for Eva Braun. Kvinden, der som bekendt blev gift med Adolf Hitler kort før, de begik selvmord.

Andre kommentarer lyder:

  • Jeg er færdig med dig og dine produkter.
  • Jeg er forvirret over, hvorfor nogen er overrasket over, at hun gør det her. Hun har solgt ud for længe siden.
  • Du nåede dit fulde potentiale for mange år siden. Det eneste, der mangler på dette billede, er hans hilsen.
  • Tid til at lære tysk.
  • Lever vi på den samme planet?

Billederne er taget tilsyneladende taget tilbage i november 2024 for Perfect Magazine.

Der er dog én, der godt kan lide billederne, og det er Elon Musk.

Han har således sendt en hjerteemoji som svar til det opslag på X, hvor Kim Kardashian har delt billederne.

Sponsoreret indhold