Hollywood31. august 2017

Kim Kardashian om Donald Trump: Min datter ville være bedre

I et interview udtaler den indflydelsesrige babe sig om Donald Trump. Og der bliver ikke lagt fingre imellem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim_8.jpg
 Foto: All Over Press)

Der har været mange holdninger til den amerikanske præsident, Donald Trump, siden han vandt valget i november sidste år.

Nu kommer forretningskvinden og tv-personligheden Kim Kardashian også på banen med sin mening om præsidenten i et interview med Harper's Bazaar Arabia. Og der bliver ikke lagt fingre imellem fra Kardashian.

- Enhver kan styre USA bedre. Min datter ville være bedre til det, lyder det skarpt fra forretningskvinden i interviewet.

Og hun stopper ikke der. Men fortæller videre om, hvorfor hun synes, at det er dårligt for USA at have Donald Trump som præsident.

- Vi har arbejdet så hårdt for at nå hertil, hvor vi er. Og har så mange til i vores land, som vi kan være stolte af, så at gå et skridt tilbage er meget frusterende, siger hun.

Det er første gang, at Kim udtaler sig om præsidenten, så det er muligvis, derfor hun har haft så meget på hjerte.

- Hver eneste dag, når vi ikke rigtig forstår, havd der foregår, sker der noget endnu mere skørt og tragisk dagen efter. Det er virkelig en skræmmende verden, vi bor i lige nu. Og vi følte os trygge derhjemme, men med Trump som præsident, kan vi bare ikke føle os trygge længere, fortsætter hun.

Men det ser ud til, at Kim Kardashian og hendes mand Kanye West har en del at diskutere ved middagsbordet. Kanye har nemlig tidligere givet udtryk for, at han støtter præsidenten, og han har endda fået taget et billede med ham i bygningen Trump Towers i New York. Han har dog senere trukket udtalelserne om præsidenten tilbage.

Kim forklarer i interviewet, at hun ikke tidligere har udtalt sig særlig meget om politik, fordi hun mener, at man skal passe på med, hvad man siger.

Sponsoreret indhold