Komiker besat af dukker
Selv om Jason Segel, der er bedst kendt for sin rolle som Marshall Eriksen i komedieserien "How I Met Your Mother", bor alene, er han bestemt ikke ensom. Han deler nemlig hjem med mere end hundrede dukker.
LÆS OGSÅ: Hun bruger ingen numse-makeup
Den 34-årige komiker, skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter er så besat af at samle dukker, at de så småt har overtaget hjemmet i Los Angeles. Det fortæller han til den britiske avis The Guardian.
- Jeg har de dukker, jeg fik som barn og som jeg brugte til at lave film med, men jeg har også en masse nye, siger han.
- Dengang jeg lavede "The Muppets", var der en Jason Segel-dukke, som jeg fik lov til at beholde, siger han stolt og tilføjer:
- Det er altså topmålet af arrogance. At have en dukke, der ligner dig selv, i dit hus. Gudskelov at der er en forklaring, ellers ville jeg bare være en arbejdsløs mand i et hus fuld af dukker.
Det ville være forfærdeligt, siger han.
Jason Segel har tidligere dannet par med Michelle Williams, Drew Barrymore og Chloe Sevigny. I dag dater han den 32-årige skuespillerinde Bojana Novakovic.
Newspaq