Hollywood21. december 2018

Billede sætter gang i rygter: Kommer der en "Beverly Hills 90210"-reunion?

Jennie Garth, Tori Spelling, Ian Ziering, Brian Austin Green og Jason Priestley er blevet set sammen, og det har sat gang i rygterne om, at hitserien "Beverly Hills 90210" vender tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_5884781b.jpg
 Foto: MEGA

Hvis du drømmer om, at hitserien "Beverly Hills 90210" vender tilbage, så kan dit ønske måske blive opfyldt her til jul.

Denne gave er perfekt til dig, der elsker TV og serier.

Amerikanske TMZ kan vise billeder af Jennie Garth, der spillede Kelly, Tori Spelling, bedre kendt som Donna, Ian Ziering (Steve), Brian Austin Green (David) og Jason Priestley (Brandon), der er ude at drikke kaffe sammen på Sunset Boulevard i Los Angeles.

Ifølge TMZ er der dog ikke bare tale om en venskabelig kaffe-date.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge det amerikanske medies oplysninger, er skuespilkollegerne samlet, fordi de er i gang med at pitche idéer til streaminggiganterne Netflix, Hulu og Amazon.

Serie-stjernene har sammen med manuskriptforfattere og producere mødtes med spidserne for de store streamingtjenester for at sælge idéen om, at "Beverly Hills 90210" skal vende tilbage - næsten 30 år efter det blev sendt på TV for første gang.

Luke Perry, der spillede Dylan, og Shannen Doherty, der spillede Brenda, var ikke at se blandt de tidligere "Beverly Hills 90210"-stjerner.

I 2008 vendte hitserien tilbage med navnet "90210", hvor et helt nyt cast spillede unge studerende på West Beverly Hills High School.

Serien blev dog aldrig så stor en succes som den oprindelige og stoppede i 2013.

Sponsoreret indhold