Hollywood2. september 2016

Kourtney: Jeg vil have flere børn

I et nyt interview med Cosmopolitan fortæller Kourtney om børn, forholdet til Scott og søsterens fejde med Taylor Swift
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.02361223.jpg
 Foto: All Over

Når det amerikanske månedsmagasin Cosmopolitan kommer på gaden i næste uge, så er det med en storsmilende Kourtney Kardashian på forsiden.

Og inde i bladet finder man så et stort interview med den ældste Kardashian-søster, hvor hun ærligt fortæller om forholdet til Scott, børnene og søsterens fejde med Taylor Swift.

Kourtney er fx ikke afvisende, når hun bliver spurgt, om hun kunne finde sammen med Scott Disick igen.

- Ideen om at have min familie samlet er fantastisk, men det er ikke sådan, det endte. Det kan ende der. Jeg er ikke sikker. For mig, er det hele i Guds hænder. Hvis det er meningen, at det skal ske, så vil det ske. Vi prøvede i lang tid. Men forhold er opslidende, fortæller Kourtney til bladet.

Og hun afslører også, at hun slet ikke er færdig med at få børn. Hun kunne faktisk godt tænke sig tre mere.

- Jeg ville gerne have flere. Jeg kunne godt se mig selv med seks børn. Jeg ved bare ikke, hvad der er i Guds plan, fortæller Kourtney, der i forvejen har børnene Mason, Penelope og Reign.

Men selvom Mason, Penelope og Reign har en berømt mor, der er med i verdens største realityshow, så er det slet ikke det samme som, at de får lov til at se showet.

- De har set noget af det, men nej. Jeg var i bad, og Mason vågnede, og så var på TV. Han spurgte: "Hvem er Blac Chyna. Og Kiki(Kim, red.) viste Larsa sin vagina". Og det er derfor, at de ikke ser showet. Noget af indholdet er slet ikke passende, fortæller Kourtney i interviewet.

Men vigtigst af alt kommer Kourtney ind på den fejde, som Kim har med Taylor Swift. For hvilken side er Kourtney på? Hun er selvfølgelig på søsterens.

- Det er hendes mand, og han er familie. Sandheden er sandheden, så hvorfor ikke lade den blive fortalt, afslutter Kourtney.

Hele interviewet med Kourtney er på gaden i USA d. 6. september. Og der kommer helt sikkert flere saftige historier derfra. På forsiden af bladet får man nemlig at vide, at Kourtney kommer til at tale om forholdet med Justin Bieber.

Se billeder af Kourtney med børnene Mason, Penelope og Reign på stranden i Miami i galleriet herunder

Kourtney Kardashian på stranden i Miami med børnene Penelope, Mason og Reign

Sponsoreret indhold