Kourtney Kardashian slår fast: - Ja, vi sover sammen!
LÆS OGSÅ: Det er to år siden, de blev gift: Først nu er Kourtney Kardashian og Travis Barker flyttet sammen
Den 45-årige Kourtney Kardashian har alle dage gjort tingene på sin egen måde.
Især når det komme til opdragelsen af sine børn, har "The Kardashians"-stjernen ikke været bleg for at gå andre veje end sin familie.
Senest har Poosh-grundlæggeren sat ord på, hvorfor hun vælger at sove sammen med sine børn længe efter de egentlig er blevet store nok til at sove på egen hånd.
- Jeg tror, at alle mennesker er forskellige, og alle børn er forskellige. Min ældste søn (Mason Disick, red.) sov sammen med mig, indtil han var syv, fortæller Kourtney Kardashian i mandagens afsnit af podcasten "The Skinny Confidential".
- Jeg mener, en del af det var også, at på et bestemt tidspunkt ville jeg lægge ham i seng på hans eget værelse, og så ville han komme ind til mig. Og da han blev 7, stoppede han bare og sagde: 'Jeg er færdig med dig, jeg sover på mit eget værelse.'
- Og min datter sov så sammen med mig, indtil hun var 11.
Det er ikke længe siden, at Kourtney og manden Travis Barker blev forældre til deres første fælles barn, sønnen Rocky, og den lille guldklump har sørget for at lave godt rod i realitydivaens søvnskema.
- Jeg er på de vildeste timer lige for tiden, fordi vi var på turne hele sommeren, men jeg tror også, at det er, fordi vi sover sammen med vores baby.
- Som mor kan jeg godt lide at gøre, hvad der føles naturligt og instinktivt for mig. Og det er, hvad det handler om for mig. Selvfølgelig har jeg også læst om alle fordelene og hørt om dem. Og det er noget, som pattedyr har gjort, siden tidernes begyndelse.
Kourtney Kardashians mor, Kris Jenner, mener dog ikke nødvendigvis, at sovearrangementerne er en god idé. Det er Kourtney heldigvis helt ligeglad med.
- Det er ikke hendes baby, og hun er færdig med at få børn.
Kardashian tilføjer, at Travis Barker heldigvis er indforstået med samsovningen.