Hollywood5. september 2018

Kourtney og Younes er sammen igen

Kourtney Kardashian og Younes Bendjima forsøger at klinke skårene efter sidste måneds brud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega246902_003.jpg
 Foto: Mega

Kourtney Kardashian og Younes Bendjima gik fra hinanden i sidste måned, men nu tyder alt på, at de to er ved at finde sammen igen.

Mandag aften blev de nemlig spottet sammen i Los Angeles, hvor de spiste japansk mad og så solnedgangen fra Kourtneys bil.

Det skriver DailyMail.

Efter deres romantiske aftenudflugt fik det tidligere par også en burger.

Det er første gang siden deres brud, at de ses.

Spørgsmålet er så, om Kourtney og Younes er ved at finde sammen igen.

Ifølge TMZ, så mødtes de to stjerner for at snakke om deres brud, men E!Online skriver, at der ligger mere i det end bare en snak.

- De snakkede sammen, hun lyttede til, hvad han havde at sige. Hun sagde, at han virkelig ikke ville have, at deres forhold sluttede, og at han savnede hende vildt. Han forklarede, at mange af de ting, der var sket, var misforståelser, og at han tog ansvar for dem, fortæller en kilde til E!Online.

Kilden mener også at vide, at der er stor sandsynlighed for, at Kourtney og Younes finder sammen igen.

Kourtney Kardashian har efter bruddet i august slikket sårene i Mexico sammen med en gruppe veninder, men hun er nu tilbage i Malibu, hvor hun er sammen med sin familie.

Specielt i slutningen af parrets to år lange forhold var der uoverensstemmelser mellem de to.

I juli fik Younes gjort sig selv til grin, da han kommenterede nogle af Kourtneys mere pikante billeder på Instagram.

– Er det, hvad du er nødt til at vise for at få likes, skrev Younes i en kommentar til et billede, hvor Kourtney viste sig frem i en minimal bikini.

Men det var ikke det eneste gang, at 25-årige Younes beviste, at han var lidt for hurtig på aftrækkeren en gang i mellem.

Younes Bendjima har nemlig flere gange bevist, at han har svært ved at styre sit temperament. Blandt andet dukkede der for nyligt billeder op af Younes, der går amok på en natklub i Hollywood.

Om det var de mange problemer med at styre temperamentet, der gjorde, at Kourtney ikke længere ville være sammen med ham, vides ikke.

Kourtney og Younes mødte hinanden 'ude i byen' sidst i 2016, og rygterne om deres romance begyndte at løbe i maj 2017 i Cannes, hvor de flettede fingre. Kourtney Kardashian var tidligere sammen med 35-årige Scott Disick, og deres forhold blev dokumenteret i KUWTK. De har tre børn sammen, men efter år med op- og nedture, der blandt andet skyldtes Scotts alkoholproblemer, fik Kourtney til sidst nok og forlod ham. Scott har efter bruddet også fundet 'en yngre model', og har det sidste års tid været sammen med kun 20-årige Sofia Richie, der er datter af sangeren Lionel Richie.

Sponsoreret indhold