Hollywood27. august 2018

Efter bruddet: Kourtney slikker sårene i Mexico

Kourtney Kardashian er smuttet til Mexico, hvor hun kommer sig ovenpå bruddet fra Younes Bendijma
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.26853395.jpg
 Foto: All Over Press

Kourtney Kardashian ved lige, hvordan man skal komme sig ovenpå et brud.

Hun er nemlig taget til Mexico med en gruppe veninder.

Her bliver der badet, festet og grinet til den helt store guldmedalje.

Det er Kourtneys første ferie, siden det kom frem, at hun ikke længere er sammen med modellen Younes Bendjima.

Parret gik fra hinanden i starten af måneden, så Kourtney har været hurtig til at komme sydpå for at slikke sårene.

Det var tidligere på måneden, at det kom frem, at Kourtney Kardashian havde droppet Younes Bendjima.

Younes Bendjima har flere gange bevist, at han har svært ved at styre sit temperament. Blandt andet dukkede der for nyligt billeder op af Younes, der går amok på en natklub i Hollywood.

Om det var de mange problemer med at styre temperamentet, der gjorde, at Kourtney ikke længere ville være sammen med ham, vides ikke.

Kourtney og Younes mødte hinanden 'ude i byen' sidst i 2016, og rygterne om deres romance begyndte at løbe i maj 2017 i Cannes, hvor de flettede fingre. Kourtney Kardashian var tidligere sammen med 35-årige Scott Disick, og deres forhold blev dokumenteret i KUWTK. De har tre børn sammen, men efter år med op- og nedture, der blandt andet skyldtes Scotts alkoholproblemer, fik Kourtney til sidst nok og forlod ham. Scott har efter bruddet også fundet 'en yngre model', og har det sidste års tid været sammen med kun 20-årige Sofia Richie, der er datter af sangeren Lionel Richie.

Se billederne fra Kourtneys Mexico-ferie i galleriet herunder

Kourtney Kardashian i Mexico - august 2018

Sponsoreret indhold