Hollywood21. juni 2017

Kræftramte 'Brenda' poster dejligt foto

Håret er tilbage på hovedet af den kræftramte Beverly Hills 90210-stjerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shannen.jpg
 Foto: All Over Press

Shannen Doherty, der spillede 'Brenda' i mega-succesen 'Beverly Hills 90210' har de seneste to år kæmpet med brystkræft - en kamp hun har delt med sine mange følgere på sociale medier.

For et par måneder siden kom hun med en dejlig nyhed.

Hendes kræftsygdom er i remission, hvilket betyder at der ikke længere kan spores ondartede celler i kroppen - kræften er i et passivt stadie.

Den kan bryde ud igen - måske om fem år, måske før, måske senere.

I forløbet har hun fået fjernet det ene bryst, men da lægerne fortalte hende, at der ikke længere kan spores ondartede celler i hendes krop, var hun selvfølgelig lykkelig.

I dag var og er en stor dag. Er det gode nyheder? JA. Overvældende? JA, skrev Shannen Doherty på sin Instagram-profil.

Hun er dog klar over, at der kan ske tilbagefald, og at hun ikke kan lægge sygdommen endegyldigt bag sig. I dag postede hun så endnu et dejligt billede og budskab på sin Instagramprofil.
Med sygdommen i et passivt stadie er det indtil videre slut med kemobehandlinger, som fik Shannens smukke mørke lokker til at falde af i totter. Og hendes hår er nu ved at vende tilbage. Hun blevet krølhåret i en grad, så hun næsten ligner sin mand, hvad hun også er klar over. - I think my husband and I are morphing into each other..... #twins, skriver Shannen Doherty.
Parret er på ferie i Tulum i Mexico - et sted der er meget populært blandt amerikanske kendisser. Galleri med Shannen Doherty (forskellige billeder af hende fra hendes sygdomsforløb)

Shannen Doherty (forskellige billeder af hende fra hendes sygdomsforløb)

Sponsoreret indhold