Hollywood11. september 2016

Se billederne: Kræftramte ”Brenda” strålede på den røde løber

”Beverly Hills 90210”-stjernen Shannen Doherty har i en længere periode kæmpet mod brystkræft, men trods den alvorlige sygdom strålede den 45-årige skuespiller, da hun for nylig deltog i et arrangement til fordel for kampen mod kræft. Se billederne lige her
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.5895493dd.jpg
 (Foto: All Over)

I august sidste år tog ”Beverly Hills 90210”-stjernen Shannen Dohertys liv en alvorlig drejning. Her fik skuespilleren konstateret brystkræft.

Siden har den 45-årige skuespiller gennemgået hårde behandlingsforløb for at overvinde kræften. Hun har blandt andet måtte barbere sig skaldet, fordi hun mistede håret som følge af den intensive kemobehandling.

Men trods den alvorlig sygdom var det alligevel en smuk og strålende Shannen Doherty, der for nylig deltog i et arrangement til fordel for kampen mod kræft.

Shannen Doherty smilede således, da hun ankom til det årlige ”Stand Up To Cancer”-show, der blev afholdt i Walt Disneys koncertsal i Los Angeles fredag aften.

Du kan se alle billederne i galleriet nederst i denne artikel.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.20183352.jpg
 (Foto: All Over)

(Foto: All Over)

Efter showet delte Shannen Doherty et billede på sin Instagram-profil – og hun fortalte også, hvad fredagens arrangement betød for hende:

- Denne aften betød så meget for så mange mennesker inklusiv mig selv. Jeg vil for altid være ydmyg over de historier, jeg har hørt i aften. Tak til alle de fantastiske frivillige, som gjorde dette event mulig. Tak til alle fra @su2c, som er så dedikerede i at finde en kur og give kræftpatienter bedre behandlingsmuligheder. Jeg føler mig taknemlig over at være en del af cancer-familien i aften og føle sådan en form for kærlighed, skrev Shannen Doherty på sin Instagram-profil.

90'er-stjernen fortalte første gang om sin kræft-diagnose sidste år. Dengang langede hun samtidig hårdt ud efter sit tidligere management, som ifølge skuespillerinden ikke havde betalt hendes sundhedsforsikring. Og derved tog hun ikke til lægen med det samme, da hun opdagede knuden i brystet.

- Du har ingen idé om, hvad det kunne have betydet at tage til lægen i tide. Det vigtigste er at opdage det i tide, sagde Doherty, der ikke kun kæmper for sin helbredelse, men også for kærligheden og karrieren.

- Jeg er 44 år gammel, og min mand og jeg vil gerne have børn, men behandlingen sætter en stopper for det. Samtidig tror folk også, at jeg er så syg, at jeg ikke kan arbejde, fortalte hun.

- Selvfølgelig skal jeg have tid til at komme mig, men lige nu gør medicinen, at jeg tager på i vægt. Det påvirker en karriere som min, som ikke kun er baseret på talent, men også på overfladiske ting, sagde den grådkvalte tv-stjerne dengang.

Se alle billederne af Shannen Doherty i galleriet herunder:

Shannen Doherty juni 2016 samt september 2016

Sponsoreret indhold