Hollywood10. november 2016

Kris overværede fødslen: Det var så smukt

Kardashian-klanens overhoved var med til fødslen af sit sjette barnebarn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kris_2.jpg
 Foto: All Over

Kris Jenner kunne i dag sige velkommen til sit sjette barnebarn. Og det gjorde hun fra første parket.

Realitymoderen var nemlig med til fødslen af lille Dream Renee Kardashian.

- Jeg fik lov til at se fødslen. Det var så smukt. Jeg er så spændt og glad for endnu et barnebarn. Nummer seks! fortæller Kris til E! News, der er det eneste nyhedsmedie, der har fået lov til at tale med Kris Jenner efter fødslen.

- Det var et af de bedste øjeblikke i mit liv, fortæller Kris ligeledes til nyhedskanalen.

Lille Dream Renee Kardashian kom til verden for et par timer siden på Cedar Sinai-hospitalet i Los Angeles. Den lille pige vejede omkring 3400 gram ved sin ankomst.

Kris Jenner er i forvejen bedstemor til Kourtney Kardashians tre børn, Penelope, Mason og Reign, og til Kim Kardashians to børn, North og Saint.

Også Khloé har kommenteret familieforøgelsen. Det gør hun på Twitter.

- Min nye niece er helt fantastisk, skriver hun på det sociale medie.

Du kan se billeder af Kris Jenner og hendes kæreste Corey Gamble i galleriet herunder

Kris Jenner og kæresten Corey Gamble

Sponsoreret indhold