Hollywood12. januar 2025

Kunderne raser: Kim Kardashians "Skims"-virksomhed revset på nettet

Ifølge utallige kommentarer på Skims' sociale medier, så er virksomhedens kunderservice af lave
Kim Kardashian trak overskrifter, da hun erhvervede sig prinsesse Dianas korshalskæde.
Kim Kardashian er medejer og ansigtet udadtil i Skims-forretningen.
 Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix

Kim Kardashian har i flere år haft stor succes med sit brand Skims, som startede med at sælge bodystockings og shapewear, men som senere også er begyndt at sælge alment tøj, sportstøj, undertøj og meget andet.

Men noget kunne tyde på, at Kim Kardashian - og de øvrige ejere af Skims - lige burde tage et kvalitetstjek af deres virksomheds kunderservice.

I hvert fald bliver firmaet bestormet på sociale medier af kommentarer fra brugere, som er stærkt utilfredse med kundeservicen.

I et opslag, der er delt fra to dage siden, er der således flere brugere, som er decideret rasende over situationen.

"Så latterligt"

Flere af dem skriver, at de ikke kan få fat på kundeservice, mens andre skriver, at de slet ikke har modtaget deres ordre.

"Kan nogen venligst vende tilbage til mig omkring min ordre? Den er aldrig kommet frem," skriver én bruger.

"Jeres kundeservice er så frustrerende! Jeg har emailet dem i over en uge nu for at få en opdatering på min pakke, som ikke er blevet opdateret i TRE UGER!! Så latterligt," skriver en anden.

"Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der har et problem med jeres kunderservice. Jeg har rakt ud flere gange og har intet hørt. At bruge så mange penge på jeres produkter og så ikke få nogen hjælp er enomt frustrerende," skriver en tredje bruger.

Det hører dog med til historien, at de fleste brugere har fået en kommentar fra Skims, der skriver, at de har sendt dem en privat besked.

Sponsoreret indhold