Kurt Cobains datter kan ikke lide Nirvana
Det er over 21 år siden, at Kurt Cobain tog livet af sig selv, og i et af sine sjældne interviews taler den nu 23-årige datter ud om fraværet af sin far, hans ofring til sin kunst og Nirvanas musik.
Det skriver toofab.com.
Frances Bean, hvis mor er den kontroversielle sangerinde Courtney Love, forklarer til bladet Rolling Stone:
- Hvis han havde levet, havde jeg haft en far. Og det ville have været en fantastisk oplevelse.
Bladet spurgte ind til datteren, der blandt andet arbejder som model og kunstner, hvad for nogle sange fra sin fars band, Nirvana, hun holder mest af. Og her kom hun med et chokerende svar.
[node:aller-related-content]
- Jeg kan ikke rigtig lide Nirvana-sange. Undskyld, promoverings-folk, Universal. Jeg er mere til Mercury Rev, Oasis, Brian Jonestown Massacre. Grunge-scenen (Nirvanas musikgenre. red) er det ikke det, jeg er interesseret i, siger hun grinende til bladet.
Men uanset manglen på interesse for Nirvana, kan Frances godt se, at Kurt virkelig levede og åndede for sin musik.
- Kurt nåede til et punkt, hvor han blev nødt til at ofre alt i sig selv til sin kunst, fordi omverden krævede det ham. Jeg tror, at det var en af årsagerne til, hvorfor han følte, at han ikke ville være her mere, og at alle ville have det meget bedre uden ham, siger Frances Bean Cobain til Rolling Stone.
I løbet af de seneste par måneder er der udkommet flere dokumentarfilm om den famøse sanger. Blandt andre ”Montage of Heck” og ”Soaked in Bleach”.