Hollywood5. juli 2017

Kylie får ændret Tyga-tatovering

Realitystjernen havde en lille tatovering på anklen med sin ekskæreste forbogstav. Den er nu lavet om, og dermed har Kylie definitivt sagt farvel til rapperen Tyga
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.23388236.jpg
 (Foto: All Over Press)

Man skal passe på med, hvad man får tatoveret på kroppen. Specielt hvis det har noget med ens kæreste at gøre.

Det har Kylie Jenner måttet sande.

Hun havde nemlig fået tatoveret et lille "t" for Tyga på sin ankel, da de stadig var kærester, men det har hun tydeligvis fortrudt.

For nu er tatoveringen lavet om, så der i stedet står "la", det skriver PEOPLE, der også har før- og efterbilleder af tatoveringen.

Kylie Jenner og Tyga slog op tidligere på året, og Kylie er allerede rykket videre til en ny fyr.

I dag danner hun nemlig par med rapperen Travis Scott.

Kylie kan dog trøste sig med, at hun langt fra er den første superstjerne, der får en kærestetatovering.

Også Kaley Cuoco, David Beckham, Johnny Depp, Khloé Kardashian og Rob Kardashian har fået lavet kærestetatoveringer, og det er kun få af dem, der stadig er sammen med den person, som deres tatovering var dedikeret til.

Også herhjemme har vi set stjerner, der har fået deres kærestes navn tatoveret. Tidligere i år kunne Medina fremvise en tatovering på hånden, hvor hendes kærestes mellemnavn stod. Få uger efter slog parret op.

Se flere billeder af Kylie Jenner i galleriet herunder

Kylie Jenner fylder 19 år - Hendes mest sexede looks

Sponsoreret indhold